Skating for piger

Danmarks første skaterlejr for piger finder sted denne weekend i Odense. Arrangørerne er to piger på 17 år.

Skating er også for piger. Stella Tayler fra Gelsted på Fyn og Nicoline Egeberg, Århus, begge 17 år, er vilde med at stå på skateboard, og derfor arrangerer de i denne weekend Danmarks første skaterlejr for piger i Odense.

Alle er velkomne, både øvede og nybegyndere.

»Nogle drenge mener, at skating er en drengesport, og som pige må man finde sig i at blive drillet af og til i begyndelsen, men efterhånden accepterer de fleste, at piger også kan skate og hverken er pivede eller mindre modige,« siger Stella Tayler.

Ideen til at arrangere en lejr for piger fik hun og Nicoline Egeberg, da de begge deltog i en skatercamp for piger i Prag i begyndelsen af juli.

»Det var det fedeste, så vi blev enige om, at det ville vi også prøve at lave herhjemme, fordi vi gerne vil gøre noget for piger, som gerne vil skate,« fortæller Nicoline Egeberg.

Pigerne fik en aftale med Odense Skatehal om at låne hallen en weekend, og via en artikel på skaterhjemmesiden tacky.dk fik de to arrangører formidlet budskabet. 16 piger fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland har meldt deres ankomst, og det er pigerne ovenud tilfredse med.

Inspirerede af bror

Både Stella Tayler, der begynder på HF i Middelfart efter sommerferien, og Nicoline Egeberg, der til daglig går i gymnasiet, har fået smag for at stå på skateboard af en ældre bror.

»Min storebror hører til blandt de bedste skatere i Danmark, og for et par år siden opfordrede han mig til også at prøve. Så jeg lånte et af hans gamle boards og øvede mig hjemme på den hullede asfalt, inden jeg turde tage ind og skate i Odense,« siger Stella Tayler.

Siden har hun brugt stort set alle sine lommepenge på togbilletter for at komme ud og skate.

Halsbrækkende

Begge erkender gerne, at det er ikke helt ufarligt at stå på skateboard. Alligevel kender de kun få skatere, der bruger sikkerhedsudstyr som hjelm og håndleds- og knæbeskyttere. Og de lægger ikke skjul på, at deres mødre ikke er særlig begejstrede for deres skaterinteresse.

»Jeg vrikker tit om på mine ankler, og selvfølgelig kan man slå sig slemt, hvis man er uheldig. Men man bestemmer selv, hvor vildt det skal være,« siger Nicoline Egeberg, der begyndte at skate for tre år siden på sin brors opfordring, fordi der ikke var andre piger blandt skaterne.

Det er gratis at deltage i lejren, men så skal deltagerne også selv sørge for mad og drikke undervejs. Overnatning foregår i hallen.

»Men jeg tror, at vi skater hele natten,« siger Stella Tayler med et smil.

helle.tougaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.