Tønder: To mænd for retten i børnesexsag
To mænd skal på torsdag møde i retten i Tønder tiltalt for at have haft sex med den 11-årige pige i juli sidste år.
Mændene på henholdsvis 35 og 23 år havde ifølge anklageskriftet sex med pigen tre gange den 12. juli sidste år. Den ældste er tiltalt for et samleje. Den anden skulle have misbrugt pigen to gange, heraf mindst et samleje, mens det ifølge anklageskriftet er usikkert, om det andet samleje blev gennemført, eller om der var tale om anden sex end samleje.
Ud over hårde fængselsstraffe risikerer mændene, der begge er udlændinge, at blive udvist af landet. Desuden kræves, at de - hvis de bliver dømt - betaler erstatning til pigen.
Indtil nu er 10 blevet dømt i sagen, og en er frifundet.
/ritzau/