Storby-mænd bruger mere potens-medicin

Midaldrende mænd i hovedstadsområdet bruger langt oftere medicin mod rejsningsproblemer end tilfældet er for mænd i resten af landet.

I selve København og på Frederiksberg rejser midaldrende mænds forbrug af potensmidler som Viagra og Cialis sig 50 procent over landsgennemsnittet, mens bornholmske og vestjyske mænd ligger henholdsvis 39 og 23 procent under det gennemsnitlige forbrug. Over gennemsnittet ligger også forbruget i Københavns, Vestsjællands og Frederiksborg Amter, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tallene fremkommer ved at tage udgifterne til det samlede forbrug af medicin mod rejsningsproblemer fra Lægemiddelstyrelsens statistik for 2005 og fordele det på mænd i aldersgruppen 40-70 år i landets amter plus København og Frederiksberg.

Ifølge læge og seksualforsker Christian Graugaard, der også er formand for Sex og Samfund, så kan forskellen i forbruget blandt andet forklares ved, at der også er forskel på sexlivet i hovedstaden og resten af landet.

- Storbyen huser flere singler og mænd, som jævnligt skifter sexpartner. Det kræver, at rejsningen fungerer. I andre dele af landet er der formentlig flere par, som bliver sammen, og som resignerer eller finder nye måder at være sammen på, når rejsningen svigter, siger Christian Graugaard.

Han mener desuden, at forholdet til lægen spiller en vigtig rolle.
- Det kan være lettere at gå til lægen i storbyen, hvor man har et anonymt forhold til vedkommende. I mindre samfund kan det være en overvindelse at gå til egen læge med et rejsningsproblem, fordi man kender lægen godt og derfor frygter at tabe ansigt, siger formanden for Sex og Samfund.

Cirka hver anden mand over 40 år oplever på et tidspunkt rejsningsproblemer. De midaldrende mænd i København og på Bornholm brugte i snit henholdsvis 170 kroner og 68 kroner om året på medicin.

jp

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.