Den optøede drøm

Man tager en kvindes æggestok, skærer den i ca. 30 stykker, fryser den ned til minus 197 grader, tør den op efter nogle år og sætter ca. 10 stykker væv tilbage i kvindens tilbageblevne æggestok. Pludselig har man en kvinde, der ikke alene danner æg og hormoner igen, men også kan blive gravid, selv om en kemokur havde gjort hende ufrugtbar. Velkommen til fagre nye verden og den første danske kvinde, der er blevet gravid med metoden.

Det er vel nærmest historien om en drøm, der blev lagt i en fryseboks og siden optøet.

Nu lever den igen. Og vokser. I livmoderen på en snart 30-årig kvinde fra det sydjyske.

Som blot den tredje i verden er hun blevet gravid, efter at lægerne har opereret hendes ene æggestok ud, frosset den ned fra 37 grader til minus 197 grader og næsten to år senere opereret den tilbage.

Overlæge og kirurg Erik Ernst fra Skejby Sygehus og seniorforsker Claus Yding Andersen fra Rigshospitalet stod i går ved en af de to frysetanke med æggestoksvæv under Blegdamsvej på Rigshospitalet i København og havde svært ved at få armene ned.

I otte år har de arbejdet på at få miraklet til at ske.

En graviditet er altid et mirakel, men endnu større, når kvinden faktisk har været steril som følge af en kræftbehandling med kemoterapi eller stråleterapi.

Derfor indledte de to mænd i 1998 et samarbejde i håb om at kunne hjælpe de piger og unge kvinder, der rammes af kræft og midt i det hele også får den nedslående besked, at kemokuren kan ødelægge deres evne til at få børn.

Først dyreforsøg

De to mænd puslede længe med dyreforsøg, og i 2001 ringede Claus Yding Andersen til kirurgen i Århus og sagde, at han havde udviklet en teknik, så æggestoksvæv kunne nedfryses og optøs igen uden at blive ødelagt.

Erik Ernst troede ikke sine egne ører.

Fidusen ved nedfrysningsteknikken var, at lægerne kun skulle fjerne den lille, tynde skal omkring æggestokken, hvori alle de hvilende æg sidder.

De to mænd havde nedbrudt den hidtil største barriere.

En kemokur eller stråleterapi kan i visse tilfælde sterilisere kvinden, så hun ophører med at danne æg og hormoner. Men nu kunne de to mænd - i hvert fald på papiret - fjerne kvindens ene æggestok, fryse den ned og optø den igen, når den kræftsyge kvinde var blevet rask. Når hun så fik æggestoksvævet indsat i den tilbageblevne, golde æggestok, ville den langsomt begynde at producere æg og hormoner igen.

Kvinden ville med andre ord blive fødedygtig igen.

Fløjet til nedfrysning

Alle tilladelser kom på plads, og de to mænd kunne gå i gang.

Aftalen var, at Erik Ernst foretog alle operationer i Århus, og at vævet derpå skulle flyves til nedfrysning hos Claus Yding Andersen på Rigshospitalet - og siden tilbage til kvinden igen.

I begyndelsen tog Claus Yding Andersen selv turen frem og tilbage med den kostbare last anbragt i en køletaske med is. Men han kunne ikke overbevise lufthavnspersonalet om, at de ikke måtte køre vævet igennem røntgenstrålerne, selv om der stod "levende væv" skrevet uden på køletasken.

Forskeren puttede derfor vævet i brystlommen, indtil han var nået igennem lufthavnskontrollen og kunne lægge det ned i køleboksen igen. Siden fandt han på at lave en lille metalcylinder med is i, som det afkølede væv nu lægges ned i, inden det sendes med jetpost.

Indtil nu har 195 danske kræftpatienter fået nedfrosset deres æggestok. Seks af dem har fået transplanteret væv tilbage, og de har alle fået produktionen af æg og hormoner tilbage. Men først nu ved de to forskere, at metoden virker, så kvinderne også kan blive gravide.

»Jeg har haft mine skrupler med at nedfryse æggestoksvæv fra alle disse kvinder. Vi har ikke vidst, hvor godt det virker,« siger Claus Yding Andersen

»Nu har vi produceret den første graviditet. Jeg håber, at mange piger og kvinder samt lægerne vil blive opmærksomme på det, så det kan komme dem til gavn. Det er rart for kvinderne at vide, at klarer de kræftsygdommen, har de æg, der står klar til dem ovre i fryseren under Blegdamsvej. Det er en motivationsfaktor for dem,« fortæller seniorforskeren.

8-10 kræftformer

De to forskere begrænsede sig i begyndelsen til 8-10 kræftformer, som med sikkerhed ikke spreder sig til æggestokkene, f.eks. nyrekræft hos børn.

»Men vi har været udsat for et vist pres fra både børnelæger og kvinder med andre kræftformer - og lyttet til dem. Mange af dem siger, at vi ikke kan vide, hvordan verden ser ud om 10 år. Da kan det godt være, at man har metoder til at sikre, at der ikke er kræft i vævet,« siger Erik Ernst.

»Derfor forsøger vi nu at udvikle metoder til at screene, om der er bare én kræftcelle tilbage, så vi også kan lægge væv tilbage hos piger med leukæmi. Vi skal være 100 pct. sikre, for leukæmi kan i sjældne tilfælde spredes til æggestokkene. Tænk hvis vi fjerner en æggestok hos en fireårig pige, og siden opererer vævet med bare to blodkar med leukæmi tilbage, når hun som 27-årig har fundet prinsen på den hvide hest.«

Pige på et halvt år

Den yngste pige i Danmark, som har fået nedfrosset en æggestok, var blot et halvt år gammel. Jo yngre en kvinde er, desto flere æg rummer æggestokkene. Indtil videre har lægerne sagt til pigerne, at de først vil få det frosne æggestoksvæv tilbage, når de har fundet deres drømmefyr og ved, at de gerne vil have børn med ham. For lægerne ved ikke, hvor længe vævet virker - ud over tre år. Men da der er enorme mængder æg i æggestoksvævet fra små piger, er forbeholdene ved at falde.

Hormonelt kastrerede

Lægerne overvejer nu at sætte noget af æggestoksvævet tilbage allerede, når pigen bliver 12-13 år.

»For da skal hun have hormoner for at komme i puberteten. Disse piger er dybest set hormonelt kastrerede af kemoterapien. Men et lille stykke væv eller to burde være nok til at sætte gang i pigens egen, naturlige pubertet og holde gang i hendes blødning, indtil hun vil have børn. Selv om vævet skulle "brænde ud", når hun bliver 18 år, kan man lægge nyt æggestoksvæv op,« forklarer Erik Ernst.

Også i den anden ende af aldersskalaen har professoren haft etiske betænkeligheder. Efter stærkt pres har han bl.a. nedfrosset æggestokken fra en 35-årig kvinde.

»Hun kan blive gammel, før hun bliver mor. Og hvad nu hvis en 28-årig først vil have børn som 58-årig. Det kan lade sig gøre, men jeg håber, at danske kvinder er så fornuftige, at de ikke ønsker det. I USA vælger nogle - helt raske kvinder - for at fremme karrieren at få deres æggestok nedfrosset, fordi de først vil have børn sent i livet.«

Lad os bevæge os tilbage til den første danske graviditet. Mor og barn har det godt, men kvinden ønsker indtil videre at være anonym.

»Hun er - som alle andre kvinder - bange for, om det her holder. Jeg har scannet hende Gud ved, hvor mange gange og set barnet vinke, men moderen er bange for at blive ramt af nemesis. Hun har været så meget igennem. Men hun er så langt henne i graviditeten, at det nok skal gå,« siger Erik Ernst.

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.