Metro skal under tilsyn

Sikkerheden i Københavns metro er god nok, vurderer Trafikstyrelsen i en redegørelse.

Styrelsen har dog efter sidste uges massive kritik i pressen besluttet at gennemføre et "særligt tilsyn" for at være sikker på, at det nuværende sikkerhedsniveau bliver opretholdt.

Ekstra Bladet fremlagde den 1. august en opsigtvækkende rapport om metroen, som viste store svigt i sikkerheden.

Rapporten fortalte, at der siver vand ind i de underjordiske tunnelrør, og at vandet gennemtærer kabler og skinner. Det betyder bl.a., at skinnerne bliver løse. Nogle steder var sporledninger forsøgt hævet op over det indtrængende havvand ved hjælp af tomme coladåser.

Det fik transportminister Flemming Hansen (K) til at bede Trafikstyrelsen om en hurtig redegørelse om sikkerhedsforholdene i metroen.

Oversvømmede kabelbrønde

Det fremgår, at kabelbrønde på næsten samtlige metroens undergrundsstationer bliver oversvømmet af indtrængende vand. Alle kabelbrønde skal derfor udstyres med pumper, der løbende vil tømme brøndene, oplyser Metro Service.

Det fremgår ligeledes, at en del kabler er dækket af vand hele tiden eller dele af tiden. Kablerne er blevet løftet op som en midlertidig udvej, indtil der i løbet af to måneder er gennemført en permanent løsning for at forhindre tæring.

Trafikstyrelsen mener, at nogle af de midlertidige løsninger "er så langt fra gældende normer", at der må gennemføres en inspektion for at vurdere, om sikkerheden har lidt skade.

Der er gennem de seneste par år konstateret korroderede skinner i metroens tunnelsektioner, og Force Technology, som i 2004 undersøgte problemet, anbefalede intensiveret rengøring for at mindske tæringen.

Trafikstyrelsen finder, at "den meget fremskredne korrosion af enkeltdele" tyder på, at der er "anlagt en meget defensiv strategi" med hensyn til at udskifte defekte dele. Derfor er det nu nødvendigt at inspicere banen og Metro Services eget tilsyn og vedligeholdelse i 2005 og 2006 for at se, om sikkerheden er overholdt for skinner, befæstelser og sporskifter.

Styrelsen vil også kontrollere, om Metro Service har uddannet sit personale godt nok i sikkerhedsarbejde.

/ritzau/

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.