Anholdt for at rasere villa med fyrværkeribombe
Sigtet for drabsforsøg fremstilles en 24-årig mand torsdag ved Retten i Århus. Politiet mener, at manden var med til at smide en krysantemumbombe ind i en villa på Gunnar Clausens Vej en nat sidst i juli.
Det ekstremt kraftige stykke fyrværkeri gav store ødelæggelser på huset, men den 48-årige mand, der boede på stedet, slap uskadt fra det natlige attentat.
Tre unge mænd er afhørt i sagen, og alle tre nægter sig skyldige og afviser at kende noget til sagen, oplyser kriminalinspektør Benny Linde Larsen.
Motivet til fyrværkeri-angrebet er stadig noget uklart. Ekshustruen er ikke direkte involveret i de anholdelser, der nu er foretaget, men det er tilsyneladende for tidligt at sige, om hun har noget med sagen at gøre.
/ritzau/