Lommesmerter i nye kommuner

Det er ved at være års- og taletid for sparerunder og nedskæringer i kommunerne, der nu skal lægge det økonomiske udgangspunkt for de nye storkommuner.

Det gør tilsyneladende ondt i mange kommunale lommer i disse uger, da lokalpolitikere og embedsmænd er ved at finde frem til budgettet for 2007.

Som næsten altid bliver der talt om nedskæringer og besparelsesrunder - underforstået at borgerne kan se frem til en ringere kommunal service næste år.

Disse meldinger er der ikke noget nyt i, selv om statistikken fastslår, at kommuner og amter samlet set år efter år både har flere penge og flere ansatte at gøre godt med end tidligere.

Det nye for næste års budget er, at politikere og embedsmænd ikke har noget at sammenligne med, men står over for en teknisk set meget svær budgetlægning på grund af to reformer:



  • Kommunalreformen der ud over at reducere 271 kommuner til 98 også nedlægger amterne og overfører nye opgaver til storkommunerne.
  • Udligningsreformen der flytter rundt på store millionbeløb internt mellem kommunerne.


Dermed bliver budgettet for 2007 et økonomisk målepunkt for fremtidens kommuner, hvor niveauet bliver lagt, efter at milliarder af kroner skifter kasser.

Mister tilskud

Udligningsreformen betyder i sig selv, at enkelte kommuner som f.eks. Ballerup mister meget store tilskud og derfor er tvunget til nedskæringer, mens andre til gengæld får tilført flere statslige midler.

Sidstnævnte og kommuner med en sund økonomi hører man i sagens natur ikke så meget til, fordi det er sværere at lave politik og især oppositionspolitik på, at der er penge nok i kassen.

Derimod ser man en del næsten grædefærdige politikere, der erklærer, at de nu beklageligvis må skære et eller andet antal mange millioner i budgettet.

Igen underforstået at det kommer til at gå ud over børnene og de ældre.

En gåde for borgerne

For den almindelige borger/tv-seer må der være tale om en gåde:

  • På den ene side er der siden 2001 ansat næsten 10.000 flere i kommuner og amter, og det offentlige forbrug er i samme periode steget med 20 mia. kr. i faste priser.
  • På den anden side skal der skæres og skæres - eller hvad?


Folk med forstand på den kommunale økonomi peger på, at det er svært at give et generelt billede af den økonomiske situation for kommunerne.

Tunge opgaver

Nogle kommuner oplever f.eks., at nye opgaver vejer økonomisk tungere, end de havde regnet med. Det kan være en kommune, der har usædvanligt mange anbragte børn, og som med kommunalreformen pludselig overtager det fulde økonomiske ansvar.

Når det gælder de mange sammenlægningskommuner, skal fire-fem-seks kommuner finde et fælles service- og udgiftsniveau.

Denne harmonisering vil i mange tilfælde gå hårdest ud over den store bykommune, som tidligere typisk har brugt flere penge pr. indbygger eller pr. bruger end landkommunerne.

Øvelsen vil derfor let fremstå som besparelser i den store kommune, selv om man med ligeså stor ret kunne fremhæve opnormeringer i de mindre kommuner.

Gamle budgetter

Endelig er der jo ikke tale om, at man skærer i et allerede anvendt budget.

Når kommunerne konstaterer, at de mangler så og så mange millioner, er der tale om fremskrivninger af gamle budgetter og udgiftsniveauer holdt op mod de forventede indtægter.

Det betyder eksempelvis, at kommuner med en stor befolkningstilvækst ikke blot kan videreføre udgiftsniveauet pr. bruger, men bliver nødt til at reducere udgiften pr. bruger for ikke at løbe ind i voldsomme udgiftsstigninger.

Når Århus Kommune "pludselig" skal finde over 400 mio. kr., kan det ikke kun forklares med udligningsreform, mere betaling til førtidspension og tjenestemandspensioner m.m.

Allerede for over et år siden vidste århusianerne, at økonomien ikke hang sammen. At dette ikke kun kan forklares med udefrakommende faktorer, men i høj grad også er strukturelt betinget, er kommunens eget sparekatalog et godt eksempel på.

Her kan man f.eks. læse, at kommunen har et udgiftsniveau på vuggestue- og børnehaveområdet, der sammenlignet med de fem øvrige store byer, er omkring 50 mio. kr. for højt.

Dette beløb kan hentes alene ved en ny ledelsesstruktur med større enheder, der frigør de nuværende børnehaveledere fra administrativt arbejde til mere pædagogisk arbejde.

En øvelse der vel at mærke hverken ændrer ved børnenes fysiske rammer eller den pædagogiske normering.

axel.andersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.