Mange pårørende donorer nyrer

Stadig flere pårørende til nyresyge danskere vælger selv at donere en nyre for at skåne deres barn, søskende eller ægtefælle for flere års ventetid. De levende donorer udgør nu 29 procent af alle nyretransplantationer.

For bare fem år siden var tallet 21 procent, skriver Kristeligt Dagblad.

Stigningen blandt de levende donorer skyldes først og fremmest, at ventetiden på et organ fra en afdød er blevet længere, og det har fået lægerne til mere aktivt at informere de pårørende om muligheden for at donere et organ, lyder det fra Ib Garde-Nissen, der er formand for Transplantationsgruppen.

- De fire centre, der udfører transplantationer herhjemme, har i de seneste år gjort en mere aktiv indsats for at informere de pårørende. For eksempel ved at skrive et brev til de medlemmer af den syges familie, som kunne være mulige donorer. Og det har fået flere til at melde sig, siger Ib Garde-Nissen.

Den udvikling bekymrer imidlertid formanden for Nyreforeningen, Stig Hedegaard Kristensen, der advarer mod, at nogle pårørende kan føle sig pressede til at donere et organ.

- Det er selvfølgelig glædeligt, hver gang en nyresyg bliver transplanteret, men vi skal være meget varsomme med at komme til at lægge for stort et pres på den syge såvel som på den pårørende, siger han og fortsætter:

- Det at få et organ fra en levende donor, som man kender, skaber et livslangt bånd - i nogle tilfælde et livslangt afhængighedsforhold. Derfor er det helt afgørende, at ønsket skal komme fra den syge og fra donoren selv.

Stig Hedegaard Kristensen henviser til, at man i Norge helt systematisk sender en opfordring om at donere en nyre ud til de pårørende, i det øjeblik en patient registreres som nyresyg på organventelisten.

Så vidt er man endnu ikke gået i Danmark. Skejby Sygehus var det første herhjemme, der begyndte at sende breve ud til de nyresyges pårørende. Og her lægger man netop vægt på, at informa-tionsmaterialet kun sendes ud, hvis den syge selv ønsker det.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.