Nye netværk en trussel mod folkekirken

Aalborg-biskop advarer mod splittelse af folkekirken gennem nye 'teologiske ghettoer'.

På omkring et år har fire nye netværk sat folkekirken på dagsordenen gennem fokus på blandt andet indvandrerpolitik og islam. Netværkene har fået danskerne til at diskutere tro og kristendom på en måde, som ikke tidligere er lykkedes for de etablerede kirkelige bevægelser. Men medaljen kan have en bagside, mener Aalborg-biskop Søren Lodberg Hvas, skriver Kristeligt Dagblad.
Han peger på risikoen for, at kirkefolk samler sig i teologiske ghettoer i stedet for at satse på samtalen i en folkekirke med højt til loftet.
Især to af netværkene har tiltrukket sig offentlighedens opmærksomhed gennem deres skarpe profil. Denne sommer har godt 100 præster i Islamkritisk Netværk for alvor sat gang i diskussionen om forskelle mellem islam og kristendom gennem en stærk kritik imod det, de betragter som biskoppers blødsødenhed over for islam.

Og ved juletid sidste år fik netværket Præsteinitiativet stor medieomtale, efter at næsten 300 præster gik sammen om at bruge deres juleprædiken til at protestere mod regeringens udlændingepolitik, som de mente var fremmedfjendsk

- De vigtige problemstillinger kan ikke isoleres i netværk, som kan ende med at få teologisk ghettoagtig karakter. De kan føre til ufrugtbare konfrontationer, som kan ende med at opløse det folkekirkelige fællesskab indefra, siger biskop Søren Lodberg Hvas og fortsætter:

- Hvis de nye grupperinger er udtryk for et ønske om at profilere kirkelige og teologiske synspunkter, som man gerne vil i samtale med andre om, er det positivt. Men hvis det kun drejer sig om at markere frontstillinger, hvorefter man igen vil ned i sin egen skyttegrav, er det ikke frugtbart.

- Jeg kunne godt ønske et femte netværk: "Folkekirkens netkritiske netværk", hvor vi holder hinanden fast på samtalens nødvendighed - indadtil i kirken og udadtil i forhold til samfundet, til andre kulturer og religioner, siger Aalborg-biskoppen.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.