Kinesiske turister fravælger Danmark

Besværet med de stramme danske visumkrav gør, at den kinesiske rejsebranche fraråder Danmark som rejsemål. Dansk turisme går glip af et trecifret millionbeløb, vurderer branchen.

Kinesiske turister gider ikke gennemgå besværet med at søge visum til Danmark, så de vælger andre EU-lande som rejsemål. Det koster Danmark et trecifret millionbeløb om året, vurderer bestyrelsesmedlem i Danmarks Rejsebureau Forening Peer Kjær, som har lavet en analyse gennem virksomheden Viewpoint Communication.

»Kineserne vælger som alle andre at rejse derhen, hvor det er let at komme til, og derfor mister vi markedsandele til de andre skandinaviske lande, som er mindre restriktive,« siger han.

Den finske ambassade i Beijing lover at afgøre visumspørgsmål inden for 10 arbejdsdage, mens den danske ambassade ofte tager tre gange så lang tid, især hvis ansøgeren ikke har været i Europa før.

Den danske ambassade i Beijing er f.eks. meget omhyggelig med at interviewe alle personer i en gruppe, som søger turistvisum, mens andre lande nøjes med at tale med rejselederen.

Direktør for Skandinavisk Turistråd i Asien, Søren Leerskov, bekræfter, at danske konsulater i Kina har en strengere procedure om visumansøgninger end de fleste andre landes konsulater.

»Kineserne ved, at det tager længere tid at få et visum til Danmark, så vi presser os selv ud af visummarkedet, for ingen turister gider vente så længe,« siger han. Søren Leerskov skønner, at Norge i 2006 vil nå at udstede ca. tre gange så mange og Sverige fire gange så mange turistvisa til kinesere som Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.