Hver anden dyrlæge-studerende svensk

Også dyrlægestudiet oplever en massiv tilgang af svenskere. Kun lidt under halvdelen af de nyoptagne er danskere.

De studerende, der i fredags fik tilbudt optagelse på veterinæruddannelsen, vil have gavn af at øve sig på nogle svenske gloser. Halvdelen af deres studiekammerater vil nemlig være svenske.

Faktisk vil de danske dyrlægestuderende efter al sandsynlighed komme i mindretal i klassen på Landbohøjskolen. Ud af de 180 pladser på uddannelsen er 90 pladser givet til svenske studerende, mens omkring 9 pladser er gået til studerende fra andre nordiske lande.

Hvis alle de svenske studerende takker ja til deres plads, vil det betyde, at Danmark vil uddanne flere svenske dyrlæger end Sverige, der kun tilbyder 82 pladser på veterinæruddannelsen i år.

Det er første gang, at så stor en andel af pladserne på det eftertragtede studium er gået til udenlandske studerende, oplyser Torben Greve, prorektor på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Han mener, at den nye regel om, at studerende med tre højniveaufag kan gange deres gennemsnit med 1,03 kan have haft en betydning.

»Muligheden for at gange gennemsnittet op kan godt have været en medvirkende faktor til optagelsen af de mange svenske studerende. Men svenskerne har heller ikke øget antallet af uddannelsespladser på samme måde som vi, så der er endnu flere om pladserne i Sverige«, forklarer Greve.

Sverige tilbyder kun 82 pladser på veterinæruddannelsen i år. Ifølge Torben Greve er der af samme grund ikke mange danske studerende, der læser til dyrlæge i Sverige, da adgangskvotienten er for høj.

Torben Greve understreger dog, at Landbohøjskolen er tilfreds med den store søgning fra de svenske studerende, som han betegner som »meget motiverede med en høj gennemførelsesprocent«

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.