Strid om bedre boligforhold til asylansøgere

Krisemøde i dag mellem DF og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om afviste asylansøgere, der får bedre boligforhold og mere plads på to centre.

Asylcentrene i Hanstholm og Brovst kommuner har brugt en del af en ekstrabevilling på 37 kr. mio. for at udvide og give børnefamilier mere plads.

Det betyder, at afviste asylansøgere i de to centre, der venter på at blive sendt hjem, også får glæde af de ekstra kvadratmeter. Det er ifølge integrationsordfører Jesper Langballe (DF) i strid med den politiske aftale bag bevillingen, som DF og regeringen indgik før sommerferien.

»Hvis der er brugt penge til at udvide afviste asylansøgeres boligforhold, er det ikke i overensstemmelse med aftalen,« siger Jesper Langballe, som i dag mødes til krisemøde med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om sagen.

Centerleder Thorkild Lind Poulsen oplyser, at der i øjeblikket bor ca. 30-40 afviste asylansøgere på Brovst Asylcenter.

Hanstholm Asylcenter huser 14 personer, der har fået afslag på asyl, oplyser centerleder Jan Arnbjørn.

Er inden for rammerne

Men integrationsminister Rikke Hvilshøj afviser, at aftalen er blevet brudt i kølvandet på forårets ophedede debat om forholdene for især asylbørn på landets centre:

»Langt de fleste penge skulle bruges på aktiviteter og undervisning af børnene, men der er også sat penge af til forbedringer af bokvaliteten og de fysiske rammer på centrene,« siger Hvilshøj i en skriftlig meddelelse.

Hun understreger, at langt størstedelen af asylansøgerne på centrene i Brovst og Hanstholm er ved at få behandlet deres asylansøgning:

»Jeg mener, at den måde, disse centre prioriterer, ligger inden for rammerne,« forklarer integrationsministeren.

Våbenhvile

I Hanstholm Asylcenter vil der fra september blive opført to fleksible pavilloner fra Forsvarets Bygningstjeneste, der hver giver plads til 25-30 personer, mens der i Brovst vil blive et ekstra hus til asylansøgerne.

I begge de kommunalt drevne asylcentre vil afviste ansøgere få mere plads at bo på, hvis deres familie også opholder i centret. Det gælder også asylansøgere, der har fået definitivt afslag på ansøgningen.

Jesper Langballe vil ikke kommentere oplysningerne om, at afviste asylansøgere også får flere boligkvadratmeter på de to asylcentre. Han erklærer våbenhvile frem til dagens møde med integrationsministeren, som skal redegøre og gennemgå, om aftalen er blevet overholdt.

camilla.folsach@jp.dk

anne.mette.svane@jp.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.