Frygt for spedalskhed i dansk militærlejr
En udenlandsk medarbejder i den danske militærlejr Camp Dannevang i Irak lider muligvis af spedalskhed.
Medarbejderen er fritaget for sit arbejde med at lave mad, vaske og gøre rent og lever nu afsondret i lejren, mens han venter på at blive sendt hjem. Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).
HOK vurderer, at der er en meget lille risiko for, at lejrens danske soldater kan blive smittet af sygdommen, som kan helbredes ved medicinsk behandling.
/ritzau/