DA: Uddannelse er vejen til job for indvandrere
Det kan godt betale sig for indvandrere at tage en uddannelse. Veluddannede indvandrere har lige så gode muligheder for at få job, som danskere, fastslår Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- Beskæftigelsen for folk uden uddannelse er langt ringere for indvandrere end for danskere. Og der er ingen tvivl om, at en dansk uddannelse er den hurtigste vej til et job, siger konsulent i DA, Stig Nørgaard.
Arbejdsgiverne går dermed i rette med konklusionen i en ny rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Den viser, at jobgevinsten ved at tage en uddannelse er langt større for danskere end for folk med indvandrerbaggrund.
/ritzau/