Ny vandskibane ved at drukne i succes

Danmarks nyeste turistattraktion, vandskibanen ved Hvide Sande, er ved at drukne i succes. Kunderne strømmer til, selv om det betyder ømme arme og skuldre, blå mærker og vand i ører, næse og mund. Vi har testet forholdene.

Av! 32-årige Helle Johansen fra København er godt radbrækket og forslået efter at have tilbragt seks dage i træk på wakeboard på den splinternye vandskibane i Ringkøbing Fjord ved Hvide Sande.
»Det er simpelthen bare et super kanonsted,« lyder det begejstret.

Helle Johansen er egentlig hjemme for at besøge sine forældre i Ringkøbing, men tilbringer det meste af tiden sammen med de andre vandskientusiaster på vandskibanen i udkanten af Hvide Sande. »Jeg kan få hele ugen til at gå herude. Egentlig er jeg kitesurfer, men dette er god træning, og jeg er helt vild med det, selv om jeg har så ondt, at jeg næsten ikke kan gå,« forklarer Helle Johansen, mens hun viser benene og de mange blå mærker frem.

Vandskibanen i Hvide Sande er den første og eneste i Danmark. Den er bygget og ejet af den lokale turistforening og forpagtet af Peter Fischer, der lige nu er ved at drukne i succes. »I går havde vi omkring 100 kunder. 70 købte et kort til to timer eller en hel dag, mens omkring 30 havde uge- eller årskort. Derfor er der en del kø i øjeblikket. Mange, der ikke har prøvet vandski før, har taget det til sig, ligesom der kommer mange lokale. Faktisk mangler vi lige nu en gråvejrsdag, hvor vi kan lukke anlægget og sætte en eller to ekstra kroge i, så vi kan betjene lidt flere kunder,« forklarer Peter Fischer.

Vandskibanen er bygget op som en skilift, hvor en tyk stålwire trukket af en lydløs 100 hestekræfters elmotor kører rundt og trækker syv skiløbere ad gangen. Efter tre runder på banen bliver man automatisk kastet af, så andre kan komme til. Men er man så heldig - eller dygtig - at klare tre hele runder, har man altså heller ikke flere kræfter i armene, og så er det faktisk en nydelse at få en tur ned under vandet.

lars.from@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.