Danske aktier: Lav omsætning gav marginale udsving

Fredagens handel i det danske aktiemarked var kendetegnet ved marginale udsving og en usædvanlig lav aktivitet - selv for en lummer sommerdag i juli. C20-indekset lukkede praktisk talt uændret i kurs 371,48.

Investorernes interesse for de store aktier var særdeles begrænset under fredagens lave omsætning, så dagens tophistorie skulle findes blandt sidepapirerne.

Her leverede Scandinavian Brake Systems en overbevisende stigning på 12,50 pct. SBS har traditionelt været engageret i produktion og salg af bremsekomponenter til biler og motorcykler og fik fredag af GP Børs hæftet en købsanbefaling på aktien. Det var især det langsigtede indtjeningspotentiale på det nye forretningsområde vedrørende dieselpartikelfiltre, der motiverede anbefalingen.

I C20-rækken tiltrak Vestas sig opmærksomhed med en fondsbørsmeddelelse om en ordre på 60 vindmøller. Møllerne skal indgå i et offshore vindkraftværk ud for den hollandske kyst med en samlet kapacitet på 120 MW. Meddelelsen sendte umiddelbart aktien op med et par point, men ved lukketid lå Vestas næsten uændret.

Også A.P. Møller - Mærsk kom i fokus, da Mærsk Olie & Gas annoncerede et salg af to oliefelter i den britiske del af Nordsøen. Der var endvidere nyt fra den japanske rederikonkurrent K Line, som nedjusterede forventningerne til overskuddet i næste halvår.

Derudover fremgik det af shippingavisen Lloyds List, at havneoperatøren APM Terminals har afgivet bud på driften af en containerterminal i en indisk havn. APM-aktien reagerede på nyhederne med et fald på knap en halv procent.

Biotekvirksomheden Novozymes stod for det største udsving i det ledende indeks med et fald på 1,14 pct. under fredagens afslappede handel.

Bang & Olufsen gik lidt op fredag, da selskabet meddelte, at man nu vil satse mere på online-salg af mindre produkter i USA.

Europas børser startede ud i negativt terræn, men rettede sig hen på eftermiddagen, da amerikanske nøgletal indikerede, at en pause i rentestigningerne fra centralbanken er blevet mere sandsynlig. De tre største indeks i Tyskland, London og Paris lukkede med plus på under en procent.

I Frankrig var det dækproducenten Michelin, der førte feltet an med en stigning på knap 7 pct. Aktien lagde ellers ud med fald efter offentliggørelsen af et fald i profitten for første halvår, men det viste sig hurtigt, at investorerne stadig havde tiltro til CAC-40-komponenten.

Den tyske supermarkedskæde Metro kunne fredag meddele, at koncernen har købt 85 butikker i Tyskland fra amerikanske Wal-Mart. På den baggrund gik Metro frem med 2,4 pct., mens Wal-Mart kunne notere et plus på knap to procent i New York fredag aften.

Der var udsigt til solid fremgang på de amerikanske børser fredag. Dow Jones Industrial-indekset var blandt andet drevet af finansielle aktier som storbanken Citigroup samt kreditkortgiganten American Express, der begge nød godt af spekulationerne om en pause i rentestigningerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.