Udvist forbryder evakueret

En palæstinenser, der er udvist af Danmark på grund af en dom for en grov forbrydelse, er blandt de evakuerede fra Libanon.

Selv om han var udvist af Danmark, har en palæstinensisk kriminel fået lov til at rejse ind i Danmark sammen med de 5.500 evakuerede danske statsborgere fra det urohærgede Libanon.

Udlændingeservice bekræfter at have givet visum til en person under evakueringen, på trods af at han var udvist af Danmark. Visumet er givet i henhold til et notat om Integrationsministeriets visumpraksis, som er fra oktober i fjor.

Reglerne siger, at personer, der er udvist af Danmark ved dom, under ganske særlige forhold kan få et visum til landet. Selv personer, der er udvist for bestandig, kan få visum til Danmark, eksempelvis »ved akut, alvorlig sygdom hos en herboende ægtefælle eller barn, og hvor hensynet til den herboende afgørende taler for udstedelse af visum til den udviste ansøger«, som det hedder i reglerne.

Kontorchef Line Theil Elikofer fra Visumkontoret i Udlændingeservice siger, at hun ikke kan give oplysninger i den konkrete sag og ikke vil angive, hvad manden er dømt for:

»Vi har blot fulgt de retningslinjer, der er angivet i ministeriets visumpraksis. Ved evakueringen har vi generelt lagt vægt på , at vi ikke ville skille de danske statsborgere, der blev evakueret, fra deres nærmeste familie, herunder mindreårige danske børn fra deres forældre,« siger kontorchefen.

Men udenrigsordfører Søren Espersen fra Dansk Folkeparti vil rejse sagen politisk. Han har stillet et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til både justitsministeren og udenrigsministeren, hvori han kræver en garanti for, at ingen af de evakuerede personer fra Libanon, der kommer til Danmark, har modtaget udvisningsdomme.

orla.borg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.