Vi vil have STOOORE is

Danskerne vil have større is, så de mindre is må lade livet på isskiltet. Forbrugerrådet kalder udviklingen for usmart.

Har De en fornemmelse af, at pind-is bare bliver større og større? Hvis det er tilfældet, har De sådan set ret. Men de is, som vi kender fra isskiltet i kiosken, er ikke blevet større gennem årene. Til gengæld har vi som forbrugere lige så stille fået skubbet små is som Nanok og Tvilling ud på et sidespor, fordi vi hellere vil have nogle, der er større.

»Før i tiden solgte vi mange små runde ispinde, men i udskilningsløbet er de forsvundet fra isskiltet, fordi forbrugerne vil have større is. Vi har en top-26-liste over salget af is, og hvert år kigger vi på, hvilke is der ligger i bunden, og det er de små is, og dem tager vi så ud af sortimentet året efter,« forklarer Jens Jørgen Sørensen, der er adm. direktør i Polar Is.

Større is som favorit

Han fortæller, at mange danskere har en favorit-is, og at danskerne gennem årene i stigende grad vælger de større is. Det betyder, at de is, der er på 40 til 50 ml, nu ikke produceres mere til fordel for is på 120 ml og opefter.

Udregner man den gennemsnitlige is i ml år tilbage og sammenligner den med i dag, ses tendensen tydeligt. Premier Is oplyser, at en is på isskiltet i 1988 i gennemsnit bestod af 93 ml is, mens gennemsnittet i 2006 er på 104 ml. Det er en stigning på 12 pct.

At forbrugerne vælger Kivi, Flødetrille og andre små is fra, er helt i tråd med udviklingen på en del af fødevareområdet.

»Det er en generel tendens, at portionerne er større i dag end tidligere. Jo større is desto højere kalorieindtag, og det er ikke særlig smart nu, da der er så stor fokus på fedmeproblematikken,« siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Sofie Krogh Andersen.

louise.scheibel@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.