Folketingspolitiker i demonstration ved Flygtningenævnet
For at vise sympati med de sultestrejkende iranske asylsøgere på Christiansborg Slotsplads forsøgte omkring 25 personer mandag eftermiddag at "besætte" Flygtningenævnets kontor i St. Kongensgade i København og hængte bannere ud af vinduet. Blandt dem var Enhedslistens folketingspolitiker Jørgen Arbo-Bæhr.
- Vi prøver at få Flygtningenævnet til hurtigt at give et svar i de sager på baggrund af de mange nye oplysninger, der er kommet frem, siger han til Ritzau over mobiltelefonen, mens han ventede på at fortælle sit navn og personnummer til de mange betjente, der mødte frem for at anholde demonstranterne.
/ritzau/