Ingen frivillig erstatning til Hommel-frikendte

I et skriftligt svar afviser forsvarsminister Søren Gade reelt, at forsvaret frivilligt vil betale erstatning til de frifundne i Hommelsagen.

De fem frifundne i den såkaldte Annemette Hommel-sag kan kigge i vejviseren efter velvilje og frivillig erstatning fra forsvaret. Sådan tolker folketingsmedlem og pensioneret oberst Jens Christian Lund svar fra forsvarsminister Søren Gade (V) på en række skriftlige spørgsmål.

Ministeren var bl.a. af Lund blevet spurgt, om han ville sikre at de fem - Annemette Hommel og fire militærpolitifolk - erstatning uden at de frifundne først skulle igennem en ny opslidende sag ved domstolene. Lund og forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, mener, at de fem har krav på erstatning for det ubehag, som de har oplevet under den to år lange retssag, der førte til pure frifindelse i Østre Landsret.

Søren Gade svarer imidlertid med henvisning til række regler, hvori det fremgår, at et formelt krav først skal rejses, og at kammeradvokaten eventuelt så skal vurdere, om forsvaret kunne tænkes at tabe en sådan kulancesag, hvis den blev rejst ved domstolene.

Ministeren henviser i øvrigt til Forsvarets Personeltjeneste, der tidligere over for Jyllands-Posten har afvist, at der kunne være belæg for erstatning, idet de fem ikke har været fængslede.

"Det er i mine øjne et skuffende, tyndt svar," siger Jens Chr. Lund.

"Jeg havde forventet at, at ministeren havde støttet sine soldater, der har ofret et halvt år af deres liv på Irak-udsendelsen for så at skulle igennem en sådan to år lang sag. Ministeren kan ligesom forsvarsstabschefen ikke blot henvise til, at anklagemyndigheden har ansvaret for sagen. Den sag var aldrig blevet rejst af Forsvarets Auditørkorps, hvis ikke forsvarsledelsen havde ment, at der var en sag," vurderer Jens Christian Lund.

Forsvarsminister, der afbrød sin ferie tidligere på ugen for at drage tre dage til flymesse i London, er igen tilbage på ferie og ønsker derfor ikke at blive forstyrret.

mads.stenstrup@jp.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.