Voldsomme traume-reaktioner kan ventes hos mange børn

Mange af de børn, som er sluppet ud af Libanon i god behold, kommer til at leve med traume-reaktioner i deres danske hverdag.

- Det bliver en ny udfordring for vores sundhedsvæsen og en opgave, der kræver stor faglig fokus. Vi må forudse, at opgaven i mange tilfælde kan blive vanskelig, fordi vi aldrig tidligere har været ude for at skulle evakuere så mange børn på en gang.

Det fortalte sundhedsfaglig koordinator Henrik Nielsen på et pressemøde torsdag i Udenrigsministeriet.

Han skønner, at af de 5000 danske statsborgere, der torsdag var kommet hjem til Danmark, er de 40 pct. børn.

Rigshospitalet arbejder allerede med en overordnet strategi for kriseindsatsen, også når det drejer sig om de børn, som er vendt hjem med voldsomme ar på sjælen.

Lars Thuesen, chef for ministeriets borgerservice, konstaterede, at masse-evakueringen af danskere fra det krigshærgede område nu synes overstået.

Torsdag eftermiddag befandt sig 20-30 danskere i Larnaka i Cypern. De ville først på natten få selskab af godt 400, der skulle transporteres med katamaranfærgen fra Beirut, og i løbet af fredagen vil flere fly sætte kurs mod Danmark fra Cypern.

Alligevel kan det være forbundet med stor fare, især for de danskere, som befinder sig i Sydlibanon, at komme ud af landet.

Thomas Lund-Sørensen, kontorchef i Udenrigsministeriet, fortalte, at et skib har haft mulighed for at lægge til i byen Tyre. Det vides, at et antal danskere kom med skibet, som forventes at ankomme til Larnaka sent torsdag aften.

De danske statsborgere, der fortsat befinder sig i og omkring Tyre, har fået tilbudt at komme med bus til byen Sidon i en operation, som den libanesiske organisation Hariri Foundation står for.

- Det har vi givet de israelske myndigheder besked om, men uden at kunne få en decideret sikkerhedsgaranti. Derfor må folk ud fra de lokale forhold vurdere, om de vil tage med bussen, og det bliver i givet fald på eget ansvar. De skal også være meget forsigtige, hvis de vælger at tage af sted med et andet transportmiddel i netop dette område, understregede kontorchefen.

De israelske myndigheder har nemlig gjort opmærksom på, at i et bestemt område i denne del af landet vil lastvogne og ethvert andet køretøj, der kan medføre missiler og andre våben, være i fare for at blive beskudt eller bombet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.