Fragtkibe klar til at sejle danskere ud af Libanon
Flere danske skibe er klar til at kaste anker og tage en god del af de mange hundrede danskere, der stadig sidder fanget Libanon, om bord i løbet af mandag. Det oplyser Danmarks Rederiforening, som siden fredag har samarbejdet med Udenrigsministeriet for at få danske rederier til at hente børn og voksne med dansk baggrund ud af det bomberamte land.
- To eller tre skibe sejler i området og ser ud til at kunne være i position inden for det næste døgn. Der er tale om fragtskibe, som kan have en hel del danskere om bord, siger Torben Janholt, formand for Danmarks Rederiforening, til Ritzau.
Torben Janholdt ønsker ikke at fortælle, hvilke danske rederier som stiller skibe til rådighed i forbindelse med den største evakuering af danskere i nyere tid. Formanden kan heller fortælle, hvorfra i Libanon skibene vil sejle, eller hvorhen de sætter kursen i første omgang.
/ritzau/