Danskernes onde dronning

Fra en enkelt udtalelse til fejlslutninger, overdrivelser og bevidst manipulation. Sådan blev historien til, om at dronning Margrethe i virkeligheden stod bag de omstridte Muhammed-tegninger.

Dronning Margrethe var den store skurk bag danskernes ondsindede kampagne mod islam og muslimer, som kulminerede med 12 tegninger af profeten i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det var hende, der fik sagen til at rulle, da hun i foråret 2005 opfordrede sit folk til at gøre modstand mod islam og bekæmpe landets muslimske mindretal.

Denne fantastiske afsløring blev trykt i talrige medier i den islamiske verden, da Muhammed-krisen i februar nåede sit højdepunkt med afbrændinger af flag og ambassader.

To eksempler fra arabiske aviser blev dengang refereret i danske medier, men dokumenter i Udenrigsministeriet, som pressen og offentligheden nu har fået adgang til, viser, at historierne om danskernes onde og islamofobiske dronning nåede en langt større udbredelse end hidtil antaget.

De var formentlig også med til at legitimere, at boykot-aktionerne og demonstrationerne ikke blot rettede sig mod den formastelige avis, som havde trykt tegningerne, men mod en hel nation, fordi det nu blev "dokumenteret", at fornærmelserne kom fra allerhøjeste sted.

Betydningsfuld fejl

Det begyndte med en lille, men betydningsfuld fejl i en oversættelse: I bogen "Margrethe", som udkom i april 2005, talte dronningen med journalist og forfatter Annelise Bistrup om den totalitære side af islam, som hun fandt skræmmende.

»Der må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe en risiko for at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig. For der er visse ting, man ikke skal være tolerant over for,« sagde dronningen.

Den umiddelbare reaktion fra danske muslimer var faktisk positiv:

»Det er en rigtig melding fra dronningen,« sagde imam Abdul Wahid Pedersen. »Vi skal udfordre hinanden på det religiøse. Der er ikke nogen bedre måde at nå frem til en tolerance på end ved at møde hinanden.«

Historien fangede imidlertid også de udenlandske telegrambureauers interesse. Britiske Reuters lavede en blød oversættelse af dronningens bemærkning om, at der må vises et modspil:

»A certain response must be shown,« kom sætningen til at lyde i Reuters' version.

Det amerikanske nyhedsbureau, AP, strammede den: »Resistance must sometimes be shown (to religious fanatics).«

Men det franske telegrambureau, AFP, gav den fuld skrue:

»We have to show our opposition to Islam,« blev den danske dronning her citeret for. Ifølge AFP kom hun altså med en direkte opfordring til sine landsmænd om ikke bare at give et modspil, men om at vise modstand, og ikke bare mod religiøse fanatikere, men mod islam i almindelighed.

Smurte ekstra lag på

I Berlin sad en korrespondent fra den britiske avis, The Daily Telegraph, og AFP's telegram var åbenbart en bekræftelse på det billede, hun havde af Danmark som et fremmedfjendsk land, så hun smurte et ekstra lag på:

»Dronning Margrethe II af Danmark har opfordret danskerne "til at vise vores modstand mod islam" uanset den kritik, som en sådan holdning afføder uden for Danmarks grænser. Hendes kommentarer undergraver yderligere Danmarks image som tilflugtssted for mennesker, som søger en ny tilværelse i Nordeuropa. Den danske regering er allerede blevet beskyldt for at give næring til fremmedhad ved at indføre regler, som effektivt har lukket landet for asylsøgere. Men i utilsløret politiske vendinger fra en officiel biografi, som udkom i går, fremsætter dronning Margrethe nogle kommentarer, som givet vil komplicere hendes lands forhold til muslimer,« skrev The Daily Telegraph.

Via den panarabiske avis, Al-Hayat, som har base i London, nåede denne version videre til den islamiske verden, hvor den blev citeret i enkelte medier - dog uden at vække særlig opsigt.

Men over ni måneder senere, da tegningsagen nærmede sig et dramatisk højdepunkt, blev den hentet frem fra arkiverne. Den saudi-arabiske avis, Saudi Gazette, lagde for med en stort opsat artikel den 30. januar, som med baggrund i The Daily Telegraphs historie kunne fortælle, at tegningerne havde vist sig at være en del af et større mønster, som involverede en islamofobisk regering og dronning.

Racistisk dronning

Så tog historien for alvor fart. Dokumenterne i Udenrigsministeriet viser, at Danmarks ambassader i de følgende dage fandt den i en række versioner i den arabiske presse. De forsøgte i nogle tilfælde at korrigere de værste overdrivelser, men jo flere gange den blev fortalt, jo værre blev den, og jo mere opskruet blev retorikken.

Akhbar Al-youm i Egypten hævdede den 1. februar, at dronningen reelt stod bag tegningerne, fordi hun havde kaldt islam for en trussel og opfordret den danske regering til ikke at vise tolerance over for islam.

Dagen efter antydede Al Watan i Saudi-Arabien, at dronningen ikke bare var islamofobisk, men også racistisk. Hun havde bl.a. »opfordret sin højreregering til ikke at vise tolerance over for det muslimske mindretal.«

En vred kommentar med den Hamlet-inspirerede overskrift, "There is something rotten in the state of Denmark", blev trykt i den store engelsksprogede avis, Arab News, og lagt på satellitkanalen Al Jazeeras hjemmeside.

Krig mod islam

En ikke mindre vred kommentar i Saudi Gazette slog fast, at Jyllands-Posten deltog i en bevidst plan, der blev støttet af dronning Margrethe, som havde opfordret sine undersåtter til at vise intolerance.

Det var nu blevet en hug-og-stik-fast kendsgerning, at dronningen og regeringen var med i en stor konspiration mod islam og muslimer.

Den 7. februar nåede historien til den indonesiske avis, Republica, hvilket fik vrede muslimer, bl.a. fra den yderligtgående organisation Hizb-ut-Tahrir, til at strømme ud på gaderne i hovedstaden Jakarta for at kræve en undskyldning. En talsmand for organisationen sagde til AFP, at når man først havde hørt dronningens udtalelser og dernæst set tegningerne, havde man et bevis på, at der var tale om en krig mod islam.

Den store tyrkiske avis, Milliyet, lagde heller ikke fingrene imellem, og på den store islamiske nyhedstjeneste, IslamOnline, kunne en kommentator den 14. februar gøre en slags status over situationen:

Boykotten mod Danmark skyldtes ikke bare, at en enkelt avis havde krænket profeten med nogle tegninger. Den skyldtes en national holdning til islam, forklarede han og nævnte tre punkter:

1. Dronning Margrethe havde udgivet en bog, hvori hun kritiserede muslimerne.

2. Den danske statsminister havde tre gange siden tegningernes udgivelse i september kaldt muslimer for »folkeslagenes afskum«.

3. En række aviser havde i artikler kritiseret islam og muslimer.

Kommentatoren skrev også, at boykotten virkede, fordi halvdelen af Danmarks landbrugsproduktion blev eksporteret til Saudi-Arabien, og han konstaterede, at Danmark i denne sag havde forbrudt sig mere mod muslimerne, end USA nogensinde havde gjort, fordi alle danskere pralede af latterliggørelsen af profeten.

Helle Lykke Nielsen, leder af Center for Mellemøst-studier på Syddansk Universitet, kalder historien om den onde dronning for tragikomisk, men ikke overraskende.

»Det er en naturlig reaktion hos mennesker, som lever i autoritære samfund, at det hele kommer oppefra. Jo højere ansvaret kan placeres, jo mere hænger tingene sammen. Selvfølgelig må dronningen være ét fedt med den islamofobiske regering og avisen, der trykte tegningerne. Når hun viser sig at være indblandet, så passer det ind i den forestilling, folk har i forvejen. Det er sådan, konspirationsteorier bliver til,« siger Helle Lykke Nielsen.

kim.hundevadt@jp.dk

john.hansen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.