Danskere evakueres fra Libanon

Udenrigsministeriet vil evakuere strandede danskere i Libanon. Beslutningen blev taget fredag aften. Evakueringen bliver koordineret med de øvrige EU-lande.

Udenrigsministeriet besluttede fredag aften at få danske statsborgere ud af Libanon. Hvornår og hvordan danskerne kan bringes ud af det urohærgede land er endnu uvist.

Beslutningen blev taget fredag aften efter kontakt med de øvrige EU-lande.

- Vi forbereder at etablere en udrejsemulighed for danskere i Libanon med de øvrige EU-lande, siger kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice, Thomas Lund-Sørensen.

Hvordan danskerne kan hjælpes ud af landet, undersøges fortsat. Men skibe til Cypern eller busser ud af landet er nok det mest sandsynlige, siger Thomas Lund-Sørensen. Lufthavnen i Beirut er i øjeblikket lukket.

Grækenland forbereder sig på at evakuere 50 grækere fra landet. Et fly fra Olympic Airline er parat til at flyve til Syriens hovedstad Damaskus for at samle grækerne op, hedder det i en erklæring fra det græske udenrigsministerium.

Storbritanniens udenrigsministerium giver britiske statsborgere besked på at holde sig klar til at tage af sted "med kort varsel," mens Frankrig ikke planlægger evakuering, men nøjes med at råde franskmænd i Libanon til at undgå at bevæge sig rundt i landet.

Evakueringerne kompliceres af, at Israel har bombet den internationale lufthavn i Beirut, der nu er lukket, og hovedvejen til Libanons østlige naboland Syrien, ligesom israelske krigsskibe blokerer Libanons havne. Udlændingene er derfor tvunget til tage en langt mere besværlig vej op gennem bjergene eller forsøge at flygte til Syrien via Libanons nordlige grænse.

Flere end 12.000 arabere fra Golfstaterne slap allerede ud til Syrien, inden israelske fly bombede hovedvejen mellem Beirut og Damaskus, der er den vigtigste færdselsåre ud af landet. De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabiens ambassader har siden torsdag evakueret deres statsborgere til Syrien over landjorden.

I alt syv udlændinge har mistet livet i de seneste dages kampe. Det drejer sig om fire brasilianere af libanesisk afstamning, to kuwaitere, samt deres asiatiske hushjælp.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.