Rød Mazda søges efter bankrøveri
Gerningsmanden forsvandt i en rød Mazda 323 efter, at han fredag havde begået røveri mod en bank i Aalborg. Manden truede sig til penge i Danske Banks filial på Gugvej 223 i Aalborg, hvorefter han drønede fra stedet ad Sdr. Trandersvej.
Politiet i Aalborg vil gerne høre fra vidner, der har set bilen med indregistreringsnummeret XN 23 708 før eller efter røveriet, der skete kort efter middag.
/ritzau/