Rummænd slår ikke græs i forhaver

Himlen over Arnborg har tidligere været rig på ufo'er. Men lige nu er det mest uforklarlige, hvordan de kan have så flotte forhaver i byen.

Selvfølgelig har vi ikke kørt ad alle villaveje i Arnborg, men hvis der overhovedet er retfærdighed til i denne verden, så vinder Inge Lise Søndergaard og Dan Jensen på Greenvej 9 ligesom sidste år førstepræmien for byens flotteste forhave.

Vi stod på det renvaskede fortov i Arnborg mellem Herning og Brande og betragtede de sirlige blomsterbede, de fantasifulde kummearrangementer og de kunstfærdigt klippede buske.

»Forhaven fungerer jo som en slags visitkort, så jeg gætter på, at der er ligeså pænt og ordentligt inde i stuen hos Inge Lise og Dan«, sagde jeg til fotografen for at holde samtalen i gang.

Han var helt enig og tilføjede, at folk efter hans mening generelt godt kunne gøre noget mere ud af deres forhaver.

Faktisk burde vi se at komme videre i en vis fart, for retningspilen på vores GPS pegede mod syd med oplysningen om, at der kun var 552 meter til de indtastede koordinater for dagens mission.

Alle sanser spændt

Men det var dejligt betryggende at stå og nyde sådan en velholdt dansk forhave forud for udforskningen af det uvejsomme skæringspunkt mellem den 56. nordlige breddegrad og 9 grader østlig længde, som ikke blot gemte sig inde i en tæt, regnvåd midtjysk nåleskovsplantage, men også rummede mystiske henvisninger til liv i rummet, paranormale fænomener og kontaktforsøg fra fjerne galakser.

Så vi satte os igen ind i bilen og kørte langsomt mod syd ad Greenvej med alle sanser spændt.

Lige så langt øjet rakte, var der kartoffelmarker og læbælter.

I én af markerne spankulerede et par påfugle rundt som et par gallaklædte ældre damer, der ved en fejltagelse var havnet til en simpel havefest. Kunne der være tale om et interstellart kontaktforsøg?

Vi steg ud af bilen og talte venligt til de farvestrålende væsener, men enten var der tale om rigtige påfugle, eller også var de udsendinge fra en civilisation, der om muligt er endnu dummere end vores.

Vi var nu ganske tæt på dagens geodætiske skæringspunkt og kunne mærke pulsen slå hurtigere og hurtigere.

Pilen pegede mod en plantage med seks til otte meter høje rødgraner, der stod så tæt, at vi flere steder var nødt til at gå baglæns for at mase os gennem.

Skoven var usædvanlig våd, og i løbet at få minutter var vi gennemblødte. Vi havde grannåle i munden, ørerne og øjnene; og lidt efter lidt mærkede vi et accelererende dyreliv inde under tøjet.

Det vil være en overdrivelse at påstå, at der var panik i nåleparken. Men heldigvis havde jeg medbragt to kanelsnegle og noget termokaffe, som vi krumbøjede under grantræerne satte til livs, da GPS'en endelig landede på N56.00.000, Ø9.00.000.

Luften var tyk af myg, men var der også andre på vingerne?

Få hundrede meter fra dette geodætiske skæringspunkt, på Green Enggaard, slog en flok danske ufologer sig i 1971 ned i et bofællesskab efter at have opgivet planer om at etablere en landingsplads for rumskibe i Mexico.

Der var ellers sikret et stykke jord i et øde område mellem San Jose Perua og Guadalajara, hvor et halvt hundrede danske landmænd, læger, dyrlæger og håndværkere skulle skabe et lille mønstersamfund så tillidsvækkende og tiltrækkende, at rumskibene bare ikke kunne lade være med at lande dér.

Men projektet strandede, da hver deltager skulle indbetale 1.700 kr.

Adressen blev derefter Arnborg, og mange lokale begyndte i de følgende måneder at gå med nakken bøjet tilbage spændt ventende på en nærkontakt af tredje grad.

Nærkontakt i flere grader

De nye beboere på Green Enggard var nemlig disciple af amerikaneren George Adamski, der hævdede at have truffet adskillige væsener fra det ydre rum. I nogle tilfælde havde møderne udviklet sig til deciderede venskaber, der havde bragt Adamski på spændende rejser til både Venus og Saturn.

Han var på flere af disse rejser ledsaget af en kvindelig bekendt, der knyttede så nære relationer til værtsfolkene derude, at hun i 1959 skulle have født et rumbarn.

Selv om rapporterne om uidentificerede flyvende objekter over Arnborg er ligeså talrige som de selvkørende vandingsanlæg på kartoffelmarkerne, så findes der ikke dokumenterede beretninger om kontaktforsøg endsige erotiske relationer mellem rummænd og Arnborg-borgere.

Og trods grundig research har vi da heller ikke på noget tidspunkt - end ikke i Brugsen - set lokale med tilløb til antenner, kontrollamper eller grønne ører.

Futuristisk væsen

Stor var derfor vores overraskelse, da vi drejede til venstre ad Green Vej og på en stor græsplæne pludselig så et lille futuristisk væsen komme lydløst glidende mod os.

Jeg strakte armene ned langs siden og vendte de åbne håndflader mod den fremmede. Den gestus skulle virke tillidsvækkende, har jeg læst.

»Det er det sjoveste, som jeg har anskaffet mig i mange år,« fortæller en kendeligt fornøjet Jens Eskildsen, 73 år, og udpeger den grønne kobbertråd, der er lagt om hans store grund, og som styrer hans nye elektriske plæneklipper-robot.

Den kører døgnet rundt og lader sig selv op, når det er nødvendigt. Endnu er robotten så ny, at Eskildsen og hans lille sorte hund, Rico, hver dag kører fra Give til Arnborg for at se den arbejde.

I lang tid står vi og ser robotten suse frem og tilbage over græsplænen. Men nye spændende koordinater venter, og vi må forlade Arnborg uden at have fundet bevis på kontakt fra rummet. Forhaven hos Inge Lise og Dan på Greenvej 9 har i hvert fald ikke været brugt som landingsplads.

»Og Jens Eskildsen virkede da helt normal«, fastslog fotografen og startede motoren.

Jeg turde ikke sige det højt, men var der ikke noget underligt ved Rico?

stig.olesen@jp.dk

carsten.ingemann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.