Politiet leder efter forsvundne pistoler

Glostrup Politi frygter, at 21 til 22 forsvundne, skydeklare Glock-pistoler er på vej ud i den kriminelle underverden.

I alt 25 pistoler forsvandt tidligere på året sammen med diverse våbendele fra en pakkepostcentral i Brøndby, og politiets efterforskning har hidtil ikke bragt alle pistolerne for dagen.

Vicekriminalinspektør Vagner Eliseholm oplyser, at fem personer indtil for nylig har siddet varetægtsfængslet i sagen. De fem er stadig sigtede for tyveriet af Glock-pistolerne og våbendelene, og under ransagninger i deres hjem har politiet fundet dele fra skilte pistoler.

Men Vagner Eliseholm tror ikke, at den videre efterforskning af sagen får pistolerne til at dukke op. Til gengæld har Glostrup Politi fundet én af de 25 pistoler under en sag i Helsingør.

En pistol som angiveligt er blevet købt i København. Vagner Eliseholm vurderer derfor, at der reelt er 21 eller 22 "komplette" Glock-pistoler i omløb.

- Belært af sagen i Helsingør kan man sige, at der er frygt for, at pistolerne er i de forkerte hænder, siger vicekriminalinspektøren.

Justitsminister Lene Espersen (K) skriver i en redegørelse til Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, at Glostrup Politi den 28. april modtog en anmeldelse fra den store jagt- og skytteforretning Hunters House på Frederiksberg, om at de 25 stykker 9 mm Glock-pistoler var forsvundet under en forsendelse fra Østrig.

Politiets efterforskning afslørede, at pistolerne var blevet modtaget på et lager i Malmø, hvor man kvitterede for modtagelsen, og hvor en overvågningsvideo efterfølgende viste, at de fysisk havde været til stede.

Transportfirmaet Ole Holm kørte derefter angiveligt forsendelsen, som bestod af tre brune kartoner med afsenderens logo og adresse, fra Malmø til Transportgruppens lager i Brøndby. Lageret havde kvitteret for modtagelsen den 27. april, men havde ikke sikret sig, at forsendelsen faktisk var til stede.

Den efterfølgende morgen, da et transportfirma skulle køre Glock-pistolerne til Hunters House, blev det imidlertid konstateret, at de ikke var til stede. Forsendelsen er således sidst konstateret til stede i det svenske fragtfirma.

Få uger senere - den 5. maj - modtog Glostrup Politi en anmeldelse om, at der ligeledes hos Transportgruppen var forsvundet diverse våbendele fra en forsendelse. Disse våbendele blev siden fundet et andet sted i virksomheden, hvor de muligvis var blev gemt af vejen for senere at blive stjålet.

De fem sigtede, og tidligere varetægtsfængslede, i sagen er ansatte i Transportgruppen og chauffører, som har kørt for selskabet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.