Med Cary Grant i flyverskjul

Efter regn kan man høre planterne gro i Lars Krügers majsmark i Sønderjylland. Selvfølgelig ville vi hellere have drukket grappa på Sardinien, men den slags vælger koordinat-samlere jo ikke selv.

Når man lægger sig med kinden mod jorden og betragter en spæd majsplante helt tæt på, så har den en slående lighed med de yucca-palmer, som i 1970'erne stod og samlede støv på kokostæpper ved siden af Pernilla-stolen i mange danske hjem.

Væksterne er overhovedet ikke i familie - der er tale om henholdsvis én etårig græsart og et medlem af agaveslægten - men set i det rette jordnære perspektiv bliver alting dejligt anderledes.

Jeg rejser mig og børster det lette, sønderjyske sandjord af bukserne. Et par majsrækker bag mig ligger fotografen på alle fire og stiller skarpt på de skrøbelige planter, der næsten bønfaldende strækker de grønne arme op mod solen.

Men det skal nok gå.

Minder om majs

Kender vi majs ret, så vil planterne om nogle få måneder være høje nok til at skjule en habitklædt Cary Grant på vild flugt fra et forfølgende fly som i den uforglemmelige scene i Hitchcock-filmen "Menneskejagt" fra 1959.

Det er rart at vide, at de er på vej, disse store, organiske beskyttelsesrum for dyr og mennesker, for tilværelsen vil altid rumme lavtgående sprøjtefly ført af skruppelløse piloter i ledtog med ondskaben selv.

Men ellers er det lidt svært at holde liv i samtalen om majs her i det flade sønderjyske landskab, hvor det højeste punkt formentlig er de stegte løgringe på hakkebøffen inde på Øster Højst Kro.

Efter at have forceret vandløb, grøfter og brakmarker befinder vi os præcis dér i den store majsmark, hvor den 55. nordlige breddegrad krydser 9. grader østlig længde. Havde vi fortsat mod syd ad denne interessante længdegrad, kunne vi have set fodbold i Stuttgart, spist frokost ved Como-søens bredder eller nydt en saltimbocca og et stort glas grappa på en fortovsrestaurant i Sardiniens hovedby Cagliari.

Bliv på stedet

Men det lød opgaven ikke på.

Vi skulle finde 55N,9Ø og blive på stedet, til vi havde stof nok.

Fotografen er med GPS'en strakt ud foran sig gået frem og tilbage mellem rækkerne af majs, og nu har han markeret det nøjagtige skæringspunkt med to korslagte, udtørrede majsstængler fra sidste års høst. Så er tiden gået med det, og den tid der er gået godt, den...

Alt for hurtigt er vi blevet enige om, at majs sikkert er en både velsmagende og nærende føde for grise, men under ingen omstændigheder hører hjemme på menneskers pizza eller i deres salater og gryderetter. Og jo, vi har begge kendt kvinder, der serverede blege og sygeligt udseende babymajs som tilbehør til rødt kød, men dem kender vi ikke mere.

Men okay da, en solgul sukkermajs en lun sommeraften kan være en udmærket ting, men så skal den grilles og drysses med koldt, saltet smør i tynde flager for til sidst at blive spist på skrivemaskine-manér som i Chip & Chap-filmene.

Kvinder og kolber

Kvinder deler ofte majskolben i to, inden de koger eller griller den, men hvorfor ønsker vi ikke at tænke på. Ligeså lidt ønsker jeg at diskutere, om der ligge noget freudiansk bag, at jeg lynhurtigt mistede de to små håndmalede porcelænsspid til at sætte i hver ende af majskolben, som jeg et år fik i julegave.

Det kom helt bag på landmand Lars Krüger, 33 år, at der befinder sig et geodætisk skæringspunkt inde på hans majsmark. Det kom også lidt bag på os, da Krüger pludselig kom kørende på sin traktor gennem dette lidt melankolske landskab, der er som trukket direkte ud af en Erling Jepsen-roman, hvor mennesker og kreaturer jo har det med at forsvinde ned i den gamle havbund.

Som koordinat-samler er man selvfølgelig altid lidt foruroliget over at stå ansigt til ansigt med en lodsejer, på hvis besiddelser man uindbudt går rundt og kommunikerer med 24 satellitter i kredsløb om Jorden. Frekvensen af landmænd med dobbeltløbede haglgeværer er jo relativ høj.

Men Krüger viser sig at være en yderst venlig mand, der er barnefødt på disse sandede jorde, hvoraf han i dag dyrker 110 hektar. Sammen med sin bror på nabogården passer han 190 kreaturer, så med to mindreårige børn derhjemme er der er faktisk nok at se til for ham og hustruen, Lizette, der har heltidsjob som sygeplejerske.

Gammel havbund

Krüger skal i gang med at vande sine afgøder fra den 210 meter dybe boring, som hans far fik foretaget, da det ikke længere var tilladt at benytte vand fra Arnå.

Under borearbejdet væltede det op med muslingeskaller og andre beviser på, at vi befinder os på gammel havbund.

Så nu er vi atter alene i majsmarken, hvor der er 60 cm mellem rækkerne og 15 cm mellem hver plante.

Fotografen er begyndt at håndluge majsen. Krumrygget går han og fjerner gråbynke og kvikgræs. Jeg noterer, at vi mod syd kan se spidsen af tre vindmøller.

»Har vi ikke snart detaljer nok?«, spørger fotografen.

Jeg svarer, at det mener jeg bestemt ikke.

(fortsættes i morgen)

stig.olesen@jp.dk

carsten.ingemann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.