Gamle bøger plager skolerne

Venstre har lovet penge til at udbedre undervisningsmaterialet i folkeskolen, men det afsatte beløb løser kun en brøkdel af problemet, mener Danmarks Skolelederforening.

Poul Schlüter er den politiske frontfigur i Danmark. EF består af 10 lande. Sovjetunionen er den kommunistiske højborg med en kæde af trofaste nationer op gennem Østeuropa, eksempelvis Tjekkoslovakiet. Og ørkenspredning er et udbredt problem i Afrika.

Sådan ligger landet - eller rettere sagt verden i dag. I hvert fald hvis man skal tro mange af de skolebøger, som bliver anvendt i den danske folkeskole. Undervisningsmaterialet er forældet og misvisende, advarer fagfolk fra skolebranchen.

Kan ikke finde sit land

»En bosnisk elev i Danmark kan typisk ikke finde sit eget land på et verdenskort,« siger Henrik Nørregaard, formand for Geografforbundet, geografilærernes faglige organisation.

Han nævner også eksempler på forældet undervisningsmateriale, som ikke er faktuelt forkert, men uaktuelt for såvel lærere som elever: Handler geografibogen om et specifikt land beskriver den typisk, hvor mange indbyggere landet har, og hvor mange jernbaner eller virksomheder, der eksisterer. Til gengæld fortæller bøgerne sjældent noget om miljøkonsekvenser eller betydningen af en kraftig befolkningstilvækst. Er emnet Mellemøsten er antallet af boreplatforme beskrevet, ikke den politiske situation.

»Det betyder, at eleverne ikke kan bruge undervisningen andre steder. De kommer ikke til at se, hvordan verden hænger sammen,« siger Henrik Nørregaard.

Gamle geografibøger beskriver Danmark som et landbrugs- og industriland, mens servicefag og informationsteknologi er en by i Rusland.

Skoler har ikke råd

»Mange skoler har ikke råd til at købe nye bøger, og eleverne har flere steder ikke en gang én bog hver. Ofte må en hel skole dele ét klassesæt,« forklarer Henrik Nørregaard.

I 1998 foretog Bjørn Laigaard, seminarielektor og tidligere konsulent ved Undervisningsministeriet, en undersøgelse af geografibøgerne i folkeskolen. Den viste, at over halvdelen af landets elever brugte bøger fra midt i 1980'erne.

»Og det har ikke ændret sig siden da. Ikke fordi lærerne ikke har viljen, men fordi skolerne mangler penge,« siger Bjørn Laigaard.

Det kan mærkes blandt lærerne i historie og samfundsfag.

»Materialet stemmer langt fra overens med de krav, vi skal opfylde,« siger Morten Bjerregaard, næstformand for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, og henviser til øgede forventninger om tematisk og tværfaglig undervisning.

30 år gamle bøger

Han nævner desuden, at det er svært for eleverne at forholde sig til den politiske situation i 1970'erne eller statistisk materiale fra 1980'erne.

»Østblokken bliver omtalt i nutid, og de kender ikke Poul Hartling,« tilføjer han og understreger, at man på mange skoler kan finde historiebøger, som er næsten 30 år gamle.

»Man skal hele tiden korrigere stoffet, og de fleste historielærere har ikke haft faget som liniefag. Derfor skal de korrigere i et fag, som de ikke er uddannet eller efteruddannet i. For eleverne bliver undervisningen utidssvarende,« siger Morten Bjerregaard.

Politikerne har fået øje på de gulbrune skolebøger, og Venstre står klar med en pose penge.

»Vi er meget opmærksomme på problemstillingen. Det er helt klart et område, som skal løftes,« lover Ulla Tørnæs, Venstres politiske ordfører.

I Venstres finanslovsudspil har man under posten "Udvikling af undervisningsmateriale" afsat 10 mio. kroner, men skolelederne opfatter kun beløbet som symbolsk.

»Det har en signalværdi, men 10. mio. kroner rækker ingen steder og løser ikke problemet,« fastholder Hakon Hansen, formand for uddannelsesudvalget i Danmarks Skolelederforening.

Han skønner, at der er brug for 20 gange så mange penge, hvis al undervisningsmateriale som opdateres.

Ulla Tørnæs ønsker ikke at kommentere Venstres beløbsstørrelse, fordi emnet i øjeblikket er til forhandling i forbindelse med regeringsdannelsen.

lars.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen