Opgør om hash til syge med stærke smerter

Selv om han risikerer fængsel eller bødestraf, er Peder Svendsen via internettet begyndt at tilbyde salg af det ulovlige narkotiske stof hash til syge med stærke smerter. Han har som sklerosepatient nemlig oplevet på egen krop, hvilken gavnlig effekt hashen har på de kramper, smerter og spasmer, der følger med sklerose.

»Hvis jeg ryger hash, kan jeg leve et normalt liv, hvor jeg kan løfte mere end én liter mælk og ikke bliver træt efter 10 minutter,« forklarer 30-årige Peder Svendsen, Horsens.

Han og andre er stærkt utilfredse med, at hashpillen Marinol i modsætning til i USA og Canada ikke er frigivet som smertelindrende medicin til meget syge mennesker med f. eks. sklerose, gigt eller kræft. Derfor har han taget sit provokerende initiativ med at sælge hash på nettet.

»Jeg er træt af at skulle gå og gemme mig, fordi den bedste medicin mod min sygdom er ulovlig. Det tvinger mig og andre med stærke smerter ud på det grå marked, hvor der er store chancer for at blive snydt eller udnyttet af pushere. Derfor vil jeg nu sælge det til folk under ordnede forhold, hvor jeg - når jeg har sikkerhed for, at de er syge - vil tage ud og instruere dem i, hvordan man f. eks. ryger hashen. Men jeg vil se en lægeerklæring først,« forklarer Peder Svendsen, der efter eget udsagn endnu ikke har solgt noget fra sin hjemmeside.

Pårørendeforeningen til skleroseramte har kendskab til mindst 27 sklerosepatienter, som enten ryger hash eller skaffer sig hashpillen Marinol illegalt - og får en god effekt ud af det.

Men Lægemiddelstyrelsen har længe haft en afvisende holdning til behandling med hashpiller og har kun givet dispensation til godt 175 døende patienter med aids eller kræft. Samtidig er der dog netop sat gang i forsøg med Marinol, der indeholder et af hashens 66 aktive stoffer, på sklerosepatienter på Rigshospitalet i København og på Århus Kommunehospital. Alligevel er Scleroseforeningen ikke tilfreds. Foreningen tager skarpt afstand fra Peder Svendsens hashsalg på internettet, men ønsker til gengæld med det samme at udvide brugen af hashpillen uden at afvente de eksisterende forsøg i Århus og København.

»Det er fint nok, at der er forsøg i gang, men nogle af vores medlemmer har smerter og spasmer det meste af døgnet, og det kan ikke være meningen, at de skal vente længere. Især fordi produktet på papiret er relativt harmløst. Desuden vil vi frygteligt gerne undgå, at sklerosepatienter må ty til sortbørshandel med hash. Det er der mange, der gør, med fare for både dårlig kvalitet og forkert dosering,« siger direktør Peter Kauffeldt, Scleroseforeningen.

Sundhedsminister Arne Rolighed (S) lovede i oktober de skleroseramtes pårørendeforening at undersøge muligheden for at frigive hashpillen Marinol, og på Christiansborg er der opbakning til den sag fra Det Konservative Folkeparti.

»Det er uværdigt og vanvittigt, at bl.a. sklerosepatienter må ud på det grå marked, når det er påvist i både USA og Canada, at hashpillen virker. Det ville være langt bedre at få patienterne ind under et lægeligt tilsyn, hvor de kan følges tæt,« siger sundhedsordfører Henriette Kjær, Det Konservative Folkeparti.

Kriminalinspektør Kristian Skovhus, Horsens Politi, oplyser, at politiet har kig på Peder Svendsens internetsalg og vil behandle det som en helt almindelig sag om overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

oson@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.