Kronvidne må tie om mikrofilm

Hvis Hillerøds politimester Jørgen Skat-Rørdam åbent måtte fortælle, hvad han ved og i øvrigt kan huske 30 år tilbage til tiden under Den Kolde Krig, kunne afhøringen af ham blive endog rigtig spændende.

Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) spiller en afgørende rolle i den kulegravning af det hemmelige væsen, som for tiden finder sted.

I dag lukker undersøgelseskommissionen for første gang dørene op for offentligheden, efter at være blevet kritiseret for manglede åbenhed. Det sker på Rådhuspladsen, hvor Københavns Byret har lejet sig ind i dagbladet Aktuelts gamle lokaler.

Desværre for publikum må Jørgen Skat-Rørdam ikke berette om konkrete episoder. Kun generelle forhold om efterretningstjenestens arbejde, kan han ifølge loven om PET-undersøgelsen komme ind på, mens dørene er åbne.

Der er ellers et par ting eller to, som mange sikkert gerne ville have svar på.

Fatal hjerneblødning

For eksempel hele historien om, da Jørgen Skat-Rørdam som nyslået PET-chef i 1971 gjorde en række højst bemærkelsesværdige fund efter sin afdøde forgænger, Arne Nielsen. Han var som 44-årig blevet ramt af en fatal hjerneblødning under et NATO-møde.

Som Jyllands-Posten for tre år siden kunne afsløre, lod Arne Nielsen de hemmelige kartoteker over politiske modstandere i Danmark nedfotografere på mikrofilm.

Selv om den borgerlige VKR-regering i 1968 havde besluttet at indstille al registrering "alene på grundlag af lovlig virksomhed" og forsikret Folketinget om, at kartotekerne nu var brændt, lå der en kopi på den danske ambassade i Washington.

Dagbog

Da Jørgen Skat-Rørdam opdagede pakken, gik han omgående til daværende justitsminister Knud Thestrup (K), som den 2. marts 1971 noterede i sin private dagbog:

»I den forgange uge indberettede Skat-Rørdam, at han havde opdaget, at afdøde Arne Nielsen havde ladet den del af Efterretningstjenestens kartoteker, der blev tilintetgjort som følge af regeringsbeslutningen, mikrofotografere og opbevare i en forseglet pakke i den danske ambassade i USA. Jeg gav straks ordre til, at pakken straks skulle destrueres.«

Den nu afdøde Knud Thestrup skrev ikke mere om affæren i sin dagbog, som Jyllands-Posten fik adgang til i Rigsarkivet.

Jørgen Skat-Rørdam er derfor blandt de få nulevende, som måske kan uddybe de nærmere omstændigheder. Til pressen havde han kun én kommentar: »Når Thestrup skriver, som Thestrup skriver, så henholder jeg mig til det.«

Tidspunkt afgørende

Der kan næppe herske tvivl om, at det var klart ulovligt at have en sikkerhedskopi liggende i USA. Spørgsmålet er, hvornår Arne Nielsen fik pakken placeret på den danske ambassade - om det var før, under eller efter vedtagelsen af regeringserklæringen mod politisk registrering? Og om der var andre embedsmænd eller ministre, som kendte til operationen?

Ledelsesskiftet mellem Arne Nielsen og Jørgen Skat-Rørdam er i det hele taget omdrejningspunktet for undersøgelsen af PET. Sammen med to kritiske udsendelser i TV 2 var det baggrunden for, at Frank Jensen (S) som justitsminister satte kulegravningen i gang i 1998. To støvede notater fra PET's gemmer viser også, at Arne Nielsen i 1968 bad sine medarbejdere fortsætte ufortrødent med registreringen af venstrefløjens partiledelser - en praksis, som Jørgen Skat-Rørdam først i 1974 satte en stopper for.

Indtil videre har PET-kommissionen afhørt rundt regnet 40 tidligere ministre, embedsmænd, PET-chefer og ansatte fra efterretningstjenesten for lukkede døre. Faktisk har Jørgen Skat-Rørdam allerede én gang afgivet forklaring.

Tidligere på året kom PET-kommissionen under politisk pres for ikke at efterleve kravet om åbenhed. Kommissionens formand, landsdommer Leif Aamand, har forsvaret sig med, at det er nærmest umuligt at tilrettelægge en afhøring, uden at det generelle vikler sig ind i noget konkret.

Balancegang

Spørgsmålet er, hvor langt Jørgen Skat-Rørdam må gå i sin forklaring. At det bliver en balancegang, er der ingen tvivl om:

»Han må godt svare på, hvordan afdelingsstrukturen så ud i PET, hvilke kriterier efterretningstjenesten havde for overvågning af foreninger, og hvad kommandovejen var i forhold til Justitsministeriet. Men konkrete forhold om, hvem der f.eks. blev overvåget, må han ikke komme ind på. Alle de interessante spørgsmål kan man på grund af loven ikke stille for åbne døre,« siger kommissionsmedlem, historieprofessor Henrik S. Nissen.

Flere år

PET-kommissionen har ikke lagt sig fast på, hvem der udover Jørgen Skat-Rørdam skal afhøres for åbne døre. Måske kommer der ikke flere offentlige møder:

»Vi vil først vejre stemningen. Hvis der ikke kommer en sjæl til afhøringen, eller pressen synes, det er ligegyldigt, så gider vi ikke lave flere offentlige møder. Dels er det bekosteligt, dels tager det en forbandet tid,« siger Henrik S. Nissen.

Den reelle interesse bliver formentlig svær at afgøre, da dagens afhøring som bekendt kolliderer med valget og hvad deraf følger. Datoen var fastlagt, før valget var udskrevet.

Kommissionens endelige rapport om PET under Den Kolde Krig vil blive offentliggjort i sin helhed. Det ventes først at ske om nogle år.

hans.davidsen@jp.dk

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen