Seneste gennemsnit: Komfortabelt flertal til Fogh

Der er fortsat udsigt til, at folketingsvalget ender med, at Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen kan danne regering.

Ifølge et kvalitetsvejet gennemsnit, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har lavet på baggrund af mandagens meningsmålinger, står Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til sammen at opnå 92 mandater. Dertil skal lægges Kristeligt Folketpartis fem mandater, hvilket giver ni mandater mere bag Fogh Rasmussen end bag Socialdemokratiets formand, statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Den forsvundne opbakning til Nyrup bunder alene i Socialdemokratiets tilbagegang, idet SF og Enhedslisten beholder deres nuværende mandattal, mens de radikale står til en fremgang på et enkelt mandat. Hverken CD eller Fremskridtspartiet står ifølge målingerne til at komme på tinge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen