Arrestordre fra EU krænkende

EU's arrestordre vil true danskernes retssikkerhed, mener flere eksperter i strafferet. De advarer mod, at danskere kan blive udleveret til domstole i andre EU-lande for forhold, som slet ikke er strafbare i Danmark.

Bruxelles

»Det handler om at give ganske almindelige familier i Danmark og andre lande bedre beskyttelse mod terrorisme«.

Sådan lød budskabet fra Poul Nyrup Rasmussen (S), da han i oktober var til EU-topmøde i den belgiske by Gent. Den danske statsminister forsvarede EU's forsøg på at indføre en fælles arrestordre ved at henvise til terrortruslen - og derfor mente han ikke, at arrestordren ville "møde folkelig modstand".

Siden er diplomaterne i Bruxelles kommet langt med forhandlinger om arrestordren, som skal gøre det nemmere at arrestere forbrydere over hele unionen. Danmark har, som et af de skeptiske lande, opnået flere indrømmelser, men samtidig presser bl.a. Storbritannien så hårdt på, at de danske forhandlere også må give sig på nogle områder.

Danmark har allerede bøjet sig for, at arrestordren skal gælde for forbrydelser med en strafferamme på blot et år - og der er lagt op til flere indrømmelser, når EU-landene skal blive enige om en såkaldt "positivliste" over de konkrete forbrydelser, som skal omfattes.

Godt kompromis

Det belgiske EU-formandskab har fremlagt et forslag, der af flere diplomater betegnes som et godt kompromis, og som nok ikke bliver ændret meget, fordi ministrene har lovet at vedtage arrestordren senest den 7. december for at vise resolut handling efter attentaterne i USA.

Listen kommer derfor til omfatte langt flere forbrydelser end dem, der normalt knyttes til terrorisme - f.eks. børneporno, voldtægt, racisme og medlemskab af "kriminelle organisationer". Det bekymrer danske eksperter i retssikkerhed.

»Italien har igen og igen fået næser, fordi deres strafferetspleje ikke overholder menneskerettighederne. Der kan også være problemer i de østeuropæiske lande, som snart kommer med i EU, og så er det altså uheldigt at tvinge danske myndigheder til at udlevere danskere til de lande,« siger Vagn Greve, professor i strafferet på Københavns Universitet.

Forskel på nøgne børn

I dag udleverer Danmark kun egne statsborgere til de nordiske lande. Hvis danskere har begået forbrydelser i andre lande, bliver de ikke udleveret, men retsforfulgt i Danmark. Vagn Greve peger på, at der er forskellige retstraditioner i EU-landene.

»Når man ser billeder af nøgne børn løbe rundt i en park, er det ganske naturligt i Danmark, men det bliver betragtet som børneporno i andre lande. EU har også en ufattelig vid opfattelse af, hvad en kriminel organisation er. I Danmark tænker vi på mafia, men ifølge EU's definitioner er det nok, at to grimme drenge bliver enige om at begå en serie knallertrøverier,« siger han.

Ifølge Jørn Vestergaard, lektor i strafferet på Københavns Universitet, kan der også opstå problemer med racisme.

»Hvis Mogens Glistrup tager til Flensborg og påstår, at nazisternes jødeudryddelse aldrig fandt sted, vil han risikere hårde straffe i Tyskland. Hvis han sagde det samme i Haderslev, ville vi blot tage det med et skuldertræk. Skal vi så udlevere ham til en tysk domstol?« spørger han.

En nødbremse

Jørn Vestergaard er bekymret for, at danskere kan få svært ved at forsvare sig, når de kommer for retten i et fremmed land, og derfor er han skeptisk indstillet over for EU-forslaget.

»Der er dog en nødbremse. Danmark får mulighed for at afvise en udlevering, hvis grundlæggende retsprincipper står på spil, men det er nok en garanti af tvivlsom værdi, for man vil selvfølgelig være ekstremt tilbageholdende med at trække i håndtaget for ikke at kompromittere ordningen eller det enkelte medlemsland,« siger Jørn Vestergaard.

Nødbremse eller ej; for de skrappeste kritikere er EU-listen alt for lang.

»De planer har ligget i skufferne længe, og det er politisk ligrøveri, når EU påberåber sig terrorisme som begrundelse for at få dem igennem nu. Listen handler jo om alt mulig andet end terror,« siger Ole Krarup, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Forsvarligt grundlag

Justitsminister Frank Jensen (S) havde i går kun denne kommentar:

»Vi forhandler fortsat om en fælles europæisk arrestordre. Fra dansk side lægger vi vægt på en løsning, der på den ene side kan sikre effektive udleveringsprocedurer og som på den anden side hviler på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag.«

EU's justitsministre samles i dag i Bruxelles for at diskutere arrestordren og flere forslag til bekæmpelse af terrorisme.

pierre.collignon@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen