Historier om krænkelser flyder på de sociale medier

Det startede med, at de amerikanske filmstjerner Angelina Jolie og Gwyneth Paltrow for godt en uge siden anklagede den anerkendte og magtfulde Hollywood-producent Harvey Weinstein for sexovergreb.

Så spredte det sig til de sociale medier, hvor kvinder under hashtagget #MeToo gennem de seneste dage har fortalt den ene historie efter den anden om, hvordan de i helt specifikke situationer har følt sig krænket.

Men hvorfor sker det først nu? Ifølge eksperter i både køn og sociale medier er der flere forklaringer. Men den vigtigste er netop fremkomsten af de sociale medier.

»Før sladrede man i landsbyen, hvis f.eks. en af de lokale havde et forhold til en mindreårig. Nu lægger folk det ud på Facebook, og når de først gør det, går det hurtigt. Det bliver en bevægelse, fordi det rører noget i folk, der også gerne vil dele deres oplevelser med andre,« siger Søren Schultz Hansen, der er forfatter til flere bøger om de digitalt indfødte og ekstern lektor på CBS.

I denne uge kom fænomenet til Danmark, da den islandske sangerinde Björk beskyldte den danske filminstruktør Lars von Trier for at have forgrebet sig på hende under, hvad der må formodes at være, indspilningerne til filmen ”Dancer in The Dark”.

Således skrev hun på Facebook, at Lars Von Trier lagde armen om hende og kærtegnede hende, og at han altid havde fået lov til at »begramse« sine skuespillere. Anklager, som senere er blevet afvist af Trier og direktøren for Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, der også selv torsdag kom i en fejde med filmanmelder Nanna Frank Rasmussen i nærværende avis om samme emne.

Kendte går forrest

Lars Damgaard Nielsen er konsulent i digitale medier og tidligere social medie-redaktør på DR. Ifølge ham er det altafgørende, at det er kendte, der har igangsat kampagnen.

»Det er ressourcestærke kvinder med mod på at bryde tabuer i eksempelvis filmbranchen, der er gået forrest. Og netop det forhold har været helt afgørende for, hvor hurtigt #MeToo har spredt sig,« siger han.

Men det betyder ikke, at den almindelige dansker nødvendigvis har taget debatten til sig, forklarer Lars Damgaard Nielsen.

»Lige nu er mit indtryk, at kampagnen mest kører i de kreative miljøer. De næste dage vil vise, om den spreder sig ud over det. Men hvis det skal ske, skal flere kendte danske kvinder og mænd hoppe med på vognen,« siger han.

Udtryk for global feminisme

Men er det så overhovedet rigtigt, det kvinderne skriver, at de har oplevet? Her står vi overfor et generelt problem med sociale medier som Facebook og Twitter, siger ekstern lektor på CBS Søren Schultz Hansen.

»Du kan selvfølgelig sige, at det er et problem, at det ikke er faktatjekket. På den anden side sætter de fleste kvinder – som jeg har set det – ikke navn på deres mulige krænker, men siger bare, at det har de også oplevet, og det er vel egentlig o.k., hvis man forsøger at italesætte et problem, som medierne måske ikke altid har været så gode til at tage fat i,« siger den eksterne lektor.

At det så sker nu, er helt naturligt, siger kønsforsker og lektor emeritus fra Roskilde Universitet Karen Sjørup.

»Kampagnen lægger sig op af en den globale feminisme, der de senere år har spredt sig blandt kendte kvinder som eksempelvis filmskuespillere. De vil gerne italesætte disse spørgsmål. Og måske er det meget godt,« siger Karen Sjørup og peger på, at Danmark altid har haft en meget liberal tilgang til seksualitet.

»Og det meget mere end i USA, hvor der f.eks. på arbejdspladserne er hele regelsæt for, hvordan man skal opføre sig over for hinanden,« siger hun.

Forfatter: »En syg kultur«

En af de danske kvinder, der har delt sine oplevelser på Facebook under #MeToo, er forfatteren Stine Buje. Hun har bl.a. beskrevet, hvordan en mand ifølge hende filmede hende uden at få lov. I dag siger hun, at hun gjorde det, fordi hun følte, at det var nødvendigt.

»Det handler ikke om at gøre mænd til bødler og kvinder til ofre, men om at stå sammen om at sætte fokus på en syg kultur, hvor krænkelser og overgreb foregår«, siger hun og forklarer, at hun senere er blevet overrasket over mængden af historier med kvinder, der har følt sig krænket.

»For mig viser det, at der er et strukturelt problem, selv om jeg selvfølgelig godt er klar over, at folks grænser er forskellige,« siger hun i dag om sit tiltag.

I Berlingske har radiovært Rikke Grosell da også skrevet, at »et klap bagi er ikke et overgreb«. Hun har også skrevet, at man skal passe på ikke at råbe overgreb om ting, der ikke er det.

I det hele taget er det en svær diskussion, fordi grænserne netop er forskellige, siger Karen Sjørup.

»Først skulle mændene være bløde og måtte ikke åbne døren for kvinderne, fordi de krænkede deres integritet. Nu er denne diskussion opstået. Man kan godt forstå, at det kan være svært. På den anden side er min oplevelse, at mænd i dag er langt mere opmærksomme på de her problemstillinger end tidligere. Og det er nok der, forskellen ligger,« siger hun.