Verdenshavene stiger - er din kommune blandt de mest udsatte?
Hvis vandstanden stiger som forventet, risikerer flere danske kommuner at komme delvist under vand.
FN’s klimapanel skruede sidste år op for dets forudsigelser for, hvor meget verdenshavene stiger. Tidligere frygtede man, at verdenshavene kunne stige op til en meter ved udgangen af dette århundrede. Dog forudser FN, at verdenshavene kan stige med op til to meter inden år 2100, hvis iskappen på Antarktis kollapser.
Fordoblingen kan vise sig at blive meget problematisk særligt for lavtliggende lande som Danmark. Hvor det laveste punkt, Lammefjord, ligger syv meter under havets overflade.
Hvis FN’s forudsigelser viser sig at holde stik, vil flere danske kommuner delvist ligge under vand. Ifølge Miljøstyrelsens screeningsværktøj ”Havvand på land” vil næsten halvdelen af Tårnby og Tønder kommune stå under vand, hvis verdenshavene stiger, som FN forventer det.
På kortet herunder kan du finde din kommune og se, om den er blandt de mest udsatte.
Kortet er lavet af Greenmatch på baggrund af ”Havvand på land” foretaget af Miljøstyrelsen. Her har Miljøstyrelsen udarbejdet et kort over oversvømmelser ved forskellige vandstande. Hos Greenmatch har man analyseret kortet, og dermed har man fundet frem til de mest udsatte kommuner.
Tidligere har grundhusejere været på egen hånd, når det gjaldt sikring af deres ejendom, som ligger tæt på vandet. Dog skal en ny kystsikringsplan, som regeringen er blevet enige om, sørge for, at kommunerne bedre selv kan sikre kysterne rundt omkring i landet. Regeringen har i en plan offentliggjort den 17. august 2017 stillet en række nye initiativer, der skal gøre det lettere for de enkelte kommuner at klimatilpasse ejendomme og udsatte områder. Kommunerne overtager retten til at træffe afgørelser i sager om kystbeskyttelse fra staten, og borgere får flere muligheder for at gøre brug af hård kystbeskyttelse.
Da ledere fra næsten 200 lande mødtes i Paris i 2015, blev man enige om en fælles klimaplan, som blandt andet havde til formål at forhindre verdenshavene i at stige. Paris-aftalen siger blandt andet, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes ”godt under” to grader - målet er ikke at overstige 1,5 grader.
Det mål er blevet besværliggjort, efter at Donald Trump har valgt at trække USA, som står for 18% af verdens samlede CO2-udledning, ud af aftalen.