#MeToo-bølge efter anklager om overgreb

#MeToo.

De ord har du helt sikkert set, hvis du har været på de sociale medier Facebook og twitter inden for de sidste par dage.

Efter filmproducenten Harvey Weinstein blev fyret fra sit eget produktionsselskab på grund af anklager om sexchikane fra flere skuespillerinder som blandt andet Angelina Jolie og Gwyneth Paltrow, er kvinder og mænd over hele verden begyndt at komme frem med historier om, at nogen har begået seksuelle overgreb på dem.

Det sker gennem hashtagget #MeToo på twitter og Facebook, hvor folk deler deres oplevelser med sexchikane, mens nogen kommer med direkte anklager mod specifikke personer.

Herhjemme i Danmark rullede sagen for alvor mandag, da den islandske sangerinde og skuespillerinde Björk inddirekte på Facebook anklagede den danske filminstruktør Lars Von Trier for at have overgrebet sig på hende og udsat hende for sexchikane.

Men hvad må man rent juridisk anklage folk for på de sociale medier? Er det lovligt at komme med direkte anklager om seksuelle overgreb mod specifikke personer?

Ja til en hvis grad, fortæller lektor og ph.d. i strafferet fra Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst, til Jyllands-Posten tirsdag eftermiddag.

Han ønsker ikke at kommentere direkte på sagen mellem Lars Von Trier og Björk.

Men han fortæller generelt, at man i Danmark dog kan blive straffet for at skrive anklager mod nogen på Facebook, hvis modparten vælger at anlægge en såkaldt injuriesag.

»Hvis en person mener, at en anden person har sagt noget, som krænker den første persons ære, så er det den første person, der skal føre en sag mod den anden person,« fortæller han og fortsætter:

»Det kan man gøre, hvis man bliver beskyldt for noget, som man mener er ’æreskrænkende’.«

Men det bør man altså kun gøre, hvis man er sikker på, at anklagerne mod én er usande.

Når man skal anlægge en injuriesag, så kigger man på, om personen, der er kommet med anklagen, har haft en intention om at skade den anden persons omdømme.

En af de helt afgørende faktorer i en injuriesag er, at hvis personen, som man lægger sag an mod, kan bevise, at anklagerne er sande, for så bliver personen ikke straffet.

»Hvis man for eksempel anklager en mand for at være pædofil. Og manden så vælger at føre en injuriesag, fordi han mener, at det har skadet hans ære. Så taber han injuriesagen, hvis man kan bevise, at han rent faktisk har begået pædofile handlinger,« lyder det fra Nicolaj Sivan Holst.

Men i nogle sager kan det være rigtig svært at bevise, om et udsagn er æreskrænkende eller ej.

»Det kan være vanskeligt at bevise, enten om man han ønsket, at noget skulle være æreskrænkede, eller om man har indset, at det ville virke sådan,« fortæller Nicolaj Sivan Holst.

Björk skrev mandag på Facebook, at hun blev inspireret af alle de kvinder, som online stod frem, til at fortælle om sine egne erfaringer.

»Det gik op for mig, at det er en universel ting, at en instruktør kan berøre og chikanere sine skuespillerinder, som det passer ham, og at filmselskabet tillader det,« skrev hun blandt andet.

Hun anklagede desuden tirsdag indirekte Lars Von Trier for at forsøge at jagte hende over en altan midt om natten.

Lars von Trier afviste mandag formiddag beskyldningerne over for Jyllands-Posten.

»Det (seksuelle overgreb, red.) har ikke været tilfældet. Men at vi var rygende uvenner, det er et faktum,« lød det fra den danske filminstruktør.