Hver tredje dør hjemme, men presset for at få muligheden vokser

At dø i sin egen seng og i hjemlige omgivelser er for de fleste den bedste måde at hilse verden farvel. Men næsten halvdelen – 43 pct. – ender alligevel med at lukke øjnene den sidste gang på et hospital.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, og selv om antallet af dødsfald på sygehuset har været faldende de seneste 35 år, trænger udviklingen til et skud, mener både Ældre Sagen og professor Frede Olesen fra Forskningsenheden for Almen Medicin, Aarhus Universitet.

»Det går skuffende langsomt med at øge mulighederne for at få lov at dø i eget hjem, og det skyldes, at man – i den bedste mening – har gjort den palliative (lindrende, red.) behandling af døende til et ekspertområde. Det behøver det ikke at være,« siger Frede Olsen, der i stedet peger på, at støtten til at dø i eget hjem i de fleste tilfælde godt kan varetages af den kommunale hjemmesygepleje og den praktiserende læge i fællesskab.

Teams rykker ud

»Fordi vi har fået særlige palliative teams, som rykker ud, er der en tendens til, at man udtynder kompetencen i det nære, lokale tilbud. Disse palliative teams er et ganske udmærket tilbud, når der er særlige komplikationer og problemer, hvor de kan tilkaldes eller spørges til råds. Men langt de fleste dødsfald kræver ikke specialistviden,« tilføjer Frede Olsen og glæder sig over, at Sundhedsstyrelsen er inde på de samme tanker i en ny vejledning, som er på vej.

I Ældre Sagen peger konsulent Anna Wilroth også på et behov for et løft i den basale lindrende indsats tæt på borgeren.

»Det trænger i den grad til et løft i form af flere ressourcer både i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Der er mangel på ressourcer i hjemmeplejen, som langt hen ad vejen kan yde den nødvendige hjælp og støtte til en døende samtidig med, at det er trygt for den døende og de pårørende, at det er de samme mennesker, som kommer ind ad døren,« siger hun og understreger samtidig, at de palliative specialistteams skal være lette at komme i kontakt med for medarbejderne ude i hjemmet hos den døende.

Samtidig efterspørger Ældre Sagen også mere ensartede tilbud landet over.

»I dag er det jo tilfældigt, hvad kommunen kan tilbyde. Det bør ikke være postnummeret, som afgør, om du kan få en værdig død i dine egne omgivelser, hvis det er det, du ønsker,« siger hun.

Som et supplement til den kommunale og regionale hjælp har Ældre Sagen en særlig vågetjeneste for døende med 532 frivillige, som tilbyder at sidde hos den døende og dermed aflaste pårørende og øge mulighederne for at dø hjemme.

Flere vågemænd- og koner

Antallet af vågekoner – og nogle få vågemænd – stiger år for år. Fra 2015 til 2016 meldte 15 pct. flere sig til vågetjenesten. Den 69-årige Torben Nielsen fra Bryrup ved Silkeborg har været med et års tid og foreløbig våget over fem døende.

»Når man bliver ældre, går det jo op for en, at det med døden også kan overgå en selv en dag. Derfor giver det meget god mening at sidde hos en døende og dermed sikre, at de pårørende måske får lidt nattesøvn og dermed kan klare næste dag også. Jeg er ikke i tvivl om, at vågetjenesten er med til at sikre, at flere kan dø i eget hjem,« siger Torben Nielsen, der har gennemgået et særligt vågekursus og ellers tager sin sunde fornuft med på nattevagterne.

At være til stede

»Jeg taler med de pårørende om, hvad der er behov for, og fornemmer mig ellers frem. Som regel handler det bare om at være til stede og skabe tryghed,« siger han.

Ifølge en undersøgelse fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation ønsker 55 pct. af danskerne at dø i eget hjem. Blandt kræftpatienter er tallet endnu højere, nemlig 70-80 pct.

Antallet af dødsfald på sygehuset er faldet fra godt 54 pct. i 1982 til de nuværende godt 43 pct., og kommunerne forudser et øget pres fremover.

»Der kommer flere og flere ældre, så antallet vil naturligt vokse, men jeg er også enig i, at udviklingen bør gå hurtigere, når så mange har et ønske om at afslutte hjemme i egne og vante omgivelser,« siger Thomas Adelskov (S), formand for social- og sundhedsudvalget i kommuneforeningen KL, til foreningens nyhedsbrev, Momentum.