Danskerne fravælger forsinkede tog

Efter et mareridtsagtigt 2016 med massive aflysninger og forsinkelser går det bedre for DSB, når det handler om fjern- og lokaltog. Nu er man ”kun” godt tre procentpoint fra at kunne levere det antal tog til tiden, som man i 2014 aftalte med staten.

Til gengæld er der opstået problemer for de ellers så stabile S-tog, hvor DSB – bl.a. på grund af sporarbejder og arbejdet med at få de nye togsignaler til at fungere – på otte måneder har mistet næsten 3 millioner passagerer, hvilket svarer til 4 pct.

Ifølge afdelingschef Laura Kirkegaard fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk kan en årsag til, at DSB mister kunder, være, at man ikke kan levere nok tog til tiden og ikke lever op til løftet om, at 82,4 pct. af alle fjern- og lokaltog skal være fremme senest to minutter og 59 sekunder efter planlagt ankomst, og at mindst 92,3 pct. af alle S-tog skal være fremme inden for samme tidsramme.

Steen Uffe Tommerup er én af dem, der har opgivet toget til og fra arbejde. Selv om han bor blot 500-600 meter fra Trekroner Station lidt uden for Roskilde og arbejder i Tivoli, få meter fra Københavns Hovedbanegård.

Konstant forsinket

»Jeg ville rigtig gerne tage toget, men jeg får simpelthen stress af det. Det er så ustabilt, selv på afgange der passer perfekt med mit arbejde, at jeg ikke kan regne med toget. Det er konstant forsinket, eller de aflyser det uden noget forvarsel. Derfor tager jeg i stedet bilen eller min motorcykel,« siger Steen Uffe Tommerup, der har prøvet at være togpendler.

»Men jeg kan ikke komme for sent på arbejde. Det dur ikke over for kollegerne. Derfor er toget min tredje prioritet efter bil og motorcykel.«

Laura Kirkegaard er ikke i tvivl:

»Det er simpelthen ikke i orden, at togene ikke kører rettidigt. Det har konsekvenser for rigtig mange passagerers hverdag, og vi ved fra Passagerpulsens undersøgelser, at tog til tiden og rejsetid er det, der har størst betydning for tilfredsheden med rejsen. Det ligner desværre en tendens, at rettidigheden ikke lever op til kontrakten med staten,« siger hun.

Et af de steder, der er problemer, er S-togene.

»På det seneste er passagertallet faldet i S-togene. Det er meget alvorligt og kan være udtryk for, at folk ikke føler, at de tør stole på den kollektive transport. Og det er ikke sikkert, at kunderne vender tilbage, selv om S-togene begynder at køre mere rettidigt, når de f.eks. har købt en bil.«

Laura Kirkegaard er godt klar over, at det ikke altid er DSB, der er skyld i problemerne. En ny rapport fra Rigsrevisionen kritiserer således både DSB og Banedanmark for de mange ustabile tog.

Driftsdirektør Anders Egehus fra DSB erkender, at der fortsat er problemer med at få fjern- og lokaltog til tiden, selv om det går væsentligt bedre end i 2016. Han peger på, at det ikke altid er DSB, der er ansvarlig for forsinkelserne, men også Banedanmark, der har ansvaret for skinner og signaler. Det gælder også problemerne med forsinkelser på S-banen, hvor passagerer for første gang i flere år er begyndt at forlade S-toget.

De plejer at vende tilbage

»S-banen er i øjeblikket – og vil de kommende mange år – være ramt af sporarbejder. Banen skal vedligeholdes, og det nye signalsystem skal installeres. Denne sommer har store sporarbejder ramt strækningen fra Valby til Svanemøllen, hvor der rejser allerflest. Det har desværre ført til et fald i antallet af passagerer, ligesom det er gået ud over kunderettidigheden,« siger han med henvisning til de forsinkelser, der siden maj har ramt S-togene.

Han tør ikke garantere, at kunderne kommer igen:

»Men tidligere har vi set, at mange, der har fravalgt toget i en periode på grund af sporarbejde, er vendt tilbage.«

S-togene har hidtil haft en meget høj rettidighed, og ifølge DSB er de så præcise, at DSB har meget svært ved at gøre mere. For i den del, som DSB har ansvaret for, den såkaldte operatørrettidighed, er tæt på 99 pct. af S-togene fremme til tiden.

Selv om DSB i dag aflyser færre fjern- og lokaltog og har færre forsinkelser end i 2016, viser tal fra DSB’s månedlige rapporter til Transportministeriet, at der er flere aflysninger af tog, end før den nye kontrakt med staten trådte i kraft.

DSB’s 10-årige kontrakt skal i 2020 evalueres for at se, om DSB har levet op til det aftalte – bl.a. aftalen om rettidighed. DSB skal have 5 af 10 mulige point for at undgå, at kontrakten skal genforhandles. Hvert år kan DSB opnå 2 point. Et for rettidighed, et for at have styr på økonomien. Sidste år dumpede DSB på rettidigheden, men bestod på økonomien. Efter to år med kontrakten har DSB 3 point, og alt tyder på, at selskabet i år får yderligere 2 point og kan beholde togkørslen til og med 2024.