*

Indland

Ny undersøgelse: Natarbejdere har større risiko for at blive involveret i ulykker

Fagforbundet 3F kalder undersøgelsens resultater for »alvorlige«.

Knap en tredjedel af dem, der arbejder om natten, er mellem 40-49 år. Arkivfoto: Simon Fals

Danskere, der arbejder om natten, har større risiko for at komme til skade i ulykker, end dem, der arbejder om dagen.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), skriver Avisen.dk.

Ifølge undersøgelsen sker der nemlig 11 pct. flere ulykker blandt såkaldte natarbejdere, end hos gruppen af danskere, der sover om natten og arbejder om dagen.

Den forhøjede risiko for ulykker skyldes ifølge Ann Dyreborg Larsen, der har været med til at udarbejde undersøgelsen, at natarbejde har en effekt på trætheden.

»Man reagerer langsommere og mangler overblik. Studier viser, at hvis man har været vågen i mere end 18 timer, har man en reaktionstid, der svarer til at have en spirituspromille på 0,5,« siger hun til Avisen.dk.

Natarbejde øger risikoen for at få alvorlige sygdomme

I undersøgelsen har forskerne set nærmere på 150.438 personers skadeshistorik. Heraf har 23.495 været til behandling på sygehuset efter ulykker.

Det er ikke blot arbejdsulykker, undersøgelsen har set nærmere på, men også ulykker, der er sket, hvor personer har kørt til eller fra arbejde.

Hos fagforbundet 3F kalder arbejdsmiljøpolitisk chef, Ulla Sørensen, undersøgelsens resultater for »alvorlige« i en mail til Avisen.dk.

Omkring hver 10. danske fuldtidsansatte har natarbejde, som defineres som at have tre timers arbejde mellem midnat og klokken 05.00. Af dem er knap 70 pct. mænd.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her