*

Indland

Unicef Danmark: Det kan blive en gamechanger for måden, vi laver indsamlinger

Ny funktion gør det muligt for privatpersoner og NGO'er at samle penge ind direkte på Facebook.

NGO'er og privatpersoner vil fra d. 9. oktober kunne indsamle penge direkte på Facebook. Foto: Privatfoto fra Unicef Danmark

Mandag den 9. oktober åbner Facebook i Danmark op for en ny funktion kaldet "Facebook-donationer", der i første omgang vil gøre det muligt for udvalgte NGO'er at indsamle penge direkte i dit Facebook-feed gennem Facebooks eget betalingssystem.

Derudover vil det fremover blive muligt for privatpersoner at oprette egenindsamlinger på vegne af de organisationer, de støtter. De penge, som folk samler ind, vil derefter blive udbetalt til NGO'erne hvert 14. dag. Facebook vil også to uger forud for folks fødselsdage spørge dem, om de vil donere deres fødselsdage til et godt formål, så folk der ellers ville købe gaver i stedet kan donere et beløb til en udvalgt organisation på vegne af fødselaren.

En af de udvalgte NGO'er, der skal være med til at teste konceptet herhjemme er Unicef Danmark, der samler penge ind til børn i nød over hele verdenen.

Der er en masse mennesker, der brænder for en sag. De får nu en mulighed, de bliver empowered med nogle værktøjer, som gør det nemmere for dem at samle ind. Det er på en eller anden måde smukt, hvis det lykkes.
Christian Sophus Ehlers Digital Chef for Unicef Danmark
Hos Unicef Danmark glæder man sig til at prøve konceptet af. Både i forhold til organisationens egne indsamlinger men også i forbindelse med de såkaldte egenindsamlinger, hvor privatpersoner på egen hånd samler penge ind på vegne af en organisation. 

»Det kan blive en gamechanger for, hvordan vi hidtil har lavet indsamlinger. Hvorfor skal brugerne besøge organisationernes hjemmesider, hvis de kan donere med to klik på facebook, uden at de forlader deres newsfeed,« siger Unicef Danmarks digitale chef, Christian Sophus Ehlers, om den nye Facebook funktion.

Han fortæller, at alle organisationerne i forvejen laver indsamlinger på Facebook. Forskellen er bare, at hvor indsamlingerne førhen førte donerne videre til organisationernes egne hjemmesider, hvor de så kunne donere ved hjælp af betalingskort, SMS eller Mobilepay, vil det nu i stedet blive muligt, »med to klik«, at donere sit valgte beløb uden at skulle forlade Facebook.

Det kræver bare, at man giver Facebook tilladelse til at lagre sine betalingsoplysninger.

Formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund fortæller, at en bekymring i den forbindelse kan være, at Facebook vil bruge oplysningerne til yderligere at lave målrettede reklamer.

»En bekymring kunne være, at Facebook via kreditkortnummeret kan sammenkæde din Facebook-adfærd, som de allerede har, med oplysninger om køb i fysiske butikker, og bruge dette til mere målrettet reklame mod dig,« skriver Jesper Lund i en SMS og tilføjer »at der er en lille sikkerhedsrisiko, hver gang dit kreditkortnummer lagres et sted.«

Christian Sophus Ehlers forstår godt, hvis folk er skeptiske omkring at udlevere deres oplysninger til Facebook, men siger samtidig, at den nye funktion vil gøre livet nemmere for brugerne.

Dansk app har fået fire mio. til at redde liv i Afrika

Facebook har algoritmer, der udvælger det indhold, du bliver præsenteret for i dit feed. Det bliver udvalgt specielt til dig på baggrund af din aktivitet på siden, og de data Facebook har på dig. Indsamlingerne vil dukke op på startsiden, som de hidtil har gjort, fremover vil organisationerne bare kunne indlejre en donationsknap direkte i opslaget.

»Alt hvad der er af algoritmer, likes og viralitet, som der i forvejen er på Facebook, det bliver bygget ind i det her som en naturlig del. Indsamlingerne bliver præsenteret for dig på baggrund af din tilknytning til forskellige sider. Man kan sige, at du som side er i konkurrence med alle mulige andre sider: Vi er i konkurrence med Red Barnet og SOS Børnebyerne og andre organisationer. Samtidig er vi i konkurrence med Coca-Cola, Carlsberg og min søsters billeder fra weekenden og mine egne billeder med mine venner. Der er rigtig stor konkurrence i at få plads i nyhedsfeedet,« siger Christian Sophus Ehlers.

Skal Red Barnet samle nødstedte op i Middelhavet? »Vi hjælper, hvor nøden er størst«

I søndags fik Dansk Røde Kors flere steder gjort sig upopulære, da de uopfordret sendte SMS'er afsted til 900.000 danskere i forbindelse med deres årlige indsamling.

»Jeg tror ikke, at nogle vil føle sig stødt. Det her er jo bare endnu en reklame. Det her er, og det er det dejlige, at det vil være almindelige brugere, som opretter en indsamling til Kattens Værn eller en anden organisation. Der er en masse mennesker, der brænder for en sag. De får nu en mulighed, de bliver empowered med nogle værktøjer, som gør det nemmere for dem at samle ind. Det er på en eller anden måde smukt, hvis det lykkes. Men det må vi se om et par måneder,« siger Christian Sophus Ehlers.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Lillelund: Vort modersmål er fucking truet

Niels Lillelund
Kommentar: Og sådan har det vistnok altid været, og der er ikke noget at gøre ved det – andet end det, man selv kan gøre.
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her