Sygehusenes belønningsgulerod i erstatningssager møder kritik

Det er en helt forkert vej at gå, når man på sygehusene økonomisk belønner de afdelinger, som har få erstatningssager. Det mener direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted, som får opbakning fra adskillige sundhedsordførere.

»Jeg synes, at dette incitament vender den helt forkerte vej i forhold til erstatningslovens intentioner. Det er forkert, hvis man på sygehusene tror, at man ved at begrænse antallet af erstatningsudbetalinger så automatisk begrænser antallet af fejl,« siger hun.

Som beskrevet i Jyllands-Posten torsdag har flere regioner, bl.a. Region Midtjylland, indført systemer, der betyder, at de enkelte sygehusafdelinger belønnes økonomisk, hvis de nedbringer det beløb, som udbetales i patienterstatninger – og omvendt skal afdelingerne selv finde de ekstra penge, hvis erstatningsudbetalingerne stiger. Ifølge bl.a sundhedsjurist Kent Kristensen strider dét greb direkte mod intentionen i loven, som pålægger læger og sygeplejersker pligt til at informere og evt. hjælpe patienter med erstatningsansøgningen.

Ifølge Anne-Marie Vangsted skal man som patient være helt tryg ved, at man får den nødvendige hjælp fra læger og andre sundhedsansatte til at søge erstatning.

»Der må ikke være incitamenter, der taler i anden retning. Det vigtige er, at sygehusene, når der sker en fejl og udbetales erstatning, tager afgørelsen og bruger den til at lære af, så man ikke begår den samme fejl igen. Det er hele kernen i patientsikkerhedsarbejdet,« siger direktøren.

Rettigheder holdes i hævd

Ifølge formanden for Folketingets sundhedsudvalg, DF’s Liselott Blixt, er sygehusenes belønningssystem »et kæmpe problem«, som sundhedsministeren må gå ind i.

»Det er utrolig vigtigt, at vores patientrettigheder holdes i hævd, og hvis sygehusafdelingerne belønnes for at have få erstatningsudbetalinger, har vi en stor udfordring. Dette skal vi tage meget alvorligt,« siger hun.

Også Lotte Rod fra De Radikale og Enhedslistens Stine Brix kritiserer sygehusenes økonomiske belønninger.

»Det er en dårlig idé. Der er stor risiko for, at læger og sygeplejersker kommer i en dobbeltklemme mellem afdelingsledelsen, som har interesse i at spare penge, og loven, som siger, at de skal hjælpe patienterne i erstatningssager,« siger Stine Brix.

Hos Socialdemokratiet understreger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at han har stor forståelse for og opbakning til sygehuse, der prøver at højne behandlingskvaliteten.

»Men det må bare ikke modarbejde sundhedspersonalets pligt til at sikre patienterne mulighed for at få erstatning. Dette må undersøges,« siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har »meget stor tiltro til lægers og sygeplejerskers etik og faglige agtpågivenhed«, og hun har svært ved at forestille sig, at de over én kam skulle begynde at gå på kompromis med dén faglighed.

»Jeg skal ikke vurdere de konkrete aftaler i de enkelte regioner. Jeg synes, at ordninger, der fremmer en højere kvalitet og lavere andel af fejlbehandling, er gode. Men man skal selvfølgelig altid være opmærksom på, om der er uhensigtsmæssige effekter af, hvordan man sætter ordningerne sammen,« siger hun,