Fortsæt til indhold
Indland

Tænkepauser: Professor Troels Staehelin Jensen tager dig med på en tur gennem smertesystemet

Hvorfor føler vi smerte, når vi får fingeren i klemme i havedøren? Neurolog og smerteforsker Troels Staehelin Jensen følger smertens rejse fra finger til hjerne gennem et virvar af forbindelser, der bedst kan sammenlignes med en uforudsigelig undergrundsbane.

Troels Staehelin Jensen, viden@jp.dk

Av for fanden og andre forbandelser røg gennem luften, da havedøren klemte min pegefinger og efterlod den i en miserabel forfatning, sammentrykt, blåligt misfarvet og med små blodsprængninger i huden. Neglen var knust, og blodet piblede frem i kanten.

Jeg sprang og hoppede rundt, som var det en afrikansk krigsdans, alt imens jeg skiftevis skreg og svor…