2.000 kræftpatienter har ikke fået behandling til tiden

Et massivt svigt, siger Kræftens Bekæmpelse

Artiklens øverste billede
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det især ventetiderne mellem de forskellige tiltag i behandlingen – røntgen, skanning eller vævsprøver – som forsinker den samlede behandling. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Hver fjerde, der i foråret fik den tunge besked om at have kræft i kroppen, har samtidig måttet vente for længe på behandling.

Det viser Sundhedsstyrelsens overvågning af ventetiderne i 2. kvartal, hvor der ikke mindst i tre regioner – Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland – er sket en forringelse af behandlingen.

Meget grimme tal, som betyder, at 2.000 familier har ventet for længe i uvished.

, Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse

»Meget grimme tal, som betyder, at 2.000 familier har ventet for længe i uvished. Et massivt svigt, og det tyder på, at der ikke er tilstrækkelig fokus fra ledelsens side på at reagere, når ventetiden pludselig skrider. Alarmklokkerne burde bimle,« siger adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det især ventetiderne mellem de forskellige tiltag i behandlingen – røntgen, skanning eller vævsprøver – som forsinker den samlede behandling, og den analyse kan Bent Hansen, formand i region Midtjylland og for Danske Regioner godt tilslutte sig.

Fuldstændig uacceptabelt

»Det er fuldstændig uacceptabelt, og selv om det er interne ventetider holder det jo ikke i forhold til patienterne. Det må bare ikke ske,« siger han, der i sin hjemlige region nu kræver månedsoversigter for at holde øje med udviklingen.

»Hvis det skrider, skal vi jo kunne reagere meget hurtigere end på baggrund af kvartalsrapporter,« siger han.

Region Syddanmark fremhæves i Sundhedsstyrelsens oversigt som det område, hvor der er bedst styr på ventetiderne, som er forskellige fra kræftform til kræftform.

»Ledelse er kodeordet. Fra Regionshuset til hospitalsledelsen til afdelingsledelsen skal der hele tiden være fuldt fokus på at holde ventetiderne nede, og der skal reageres prompte, hvis der opstår flaskehalse eller stop i produktionen,« siger den syddanske regionsformand Stephanie Lose (V) og understreger, at regionen med de rette informationer er parat til at handle.

»Vi har også plads til forbedringer, og når vi opdager, at det kniber med kapaciteten, åbner vi flere operationslejer, og vi arbejder i øjeblikket med, om vi kan erstatte traditionel kirurgi med robotkirurgi for at få flere patienter igennem til tiden,« siger hun.

Skal stå skoleret

I Sundhedsministeriet huer det faktum, at kun 77 pct. af kræftpatienter har fået behandling inden for den anbefalede tidsramme, ikke ministeren. 1. kvartal i år var tallet 84 pct.

»Det er en alvorlig udvikling, og jeg er bekymret på patienternes vegne,« siger Ellen Trane Nørby (V), som har indkaldt formandskabet i Danske Regioner og bedt Bent Hansen og Stephanie Lose stå skoleret. Her vil regionerne blive afkrævet en forklaring på forsinkelserne og bedt om at komme med bud på forbedringer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.