Sygemeldinger har forsinket svindelsag i 31 måneder

Københavns Byret har mistet tålmodigheden efter talrige udsættelser. Straffesag mod fem mænd splittes op i to.

En straffesag om grov økonomisk kriminalitet og afpresning er torsdag blevet skilt ad i to dele.

Københavns Byret har taget konsekvensen af, at sagen har været forsinket i mere end to år og seks måneder.

Igen og igen er retsmøder blevet udsat og aflyst, fordi den formodede hovedmand i sagen om omfattende kriminalitet i FH Byg ApS. er kommet med talrige sygemeldinger.

Flere gange undervejs har anklagemyndigheden ytret tvivl om, hvor dårlig den 47-årige BH egentlig er.

Aktuelt har anklagemyndigheden bedt Østre Landsret om at tage stilling til, om BH havde såkaldt lovligt forfald ved et retsmøde 23. august, hvor han igen ikke dukkede op. Landsretten har torsdag endnu ikke besluttet sig.

Men nu har byretten imidlertid besluttet at udskille sagen mod BH. Dermed kan processen mod de fire øvrige tiltalte, heriblandt BH's far, nu gå i gang.

Ifølge den oprindelige plan skulle første retsmøde have været holdt i januar 2015, men i dag - 31 måneder senere - er anklageskriftet end ikke blevet læst op.

Tiltalen drejer sig om bedrageri mod leasingselskaber med mørtelværk, gravemaskiner, andre maskiner og også skattesvig optræder i sagen. Det samlede beløb er oppe på 87 millioner kroner.

BH anklages desuden for sammen med et medlem af Bandidos at have udsat en mand for afpresning gennem fire år frem til en dag i marts 2013. Den dag begik manden selvmord. I et afskedsbrev beskrev han, hvad han havde været udsat for.

De fem tiltalte, der bor rundt om på Sjælland, nægter sig skyldige. De fire er trofast dukket op til retsmøder, hvor der intet skete. Fordi ventetiden for de tiltalte efterhånden udgør en stor belastning, har flere af forsvarerne bedt retten om at splitte sagen op i to.

- Hans liv og især hans arbejdsliv er blevet sat på standby. Det er en slags handlingslammelse, har advokat Christian Laubjerg således sagt om sin klient.

Efter planen vil det tage 60 retsmøder at gennemføre sagen. Selv om den ikke er kommet ud af stedet, har den allerede kostet et stort beløb. I sommer havde forsvarerne fået udbetalt 4,3 millioner kroner i salærer, oplyste retten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.