Knap hver tredje af bandekonfliktens medlemmer er en udlænding

30 pct. af de bandemedlemmer, som står bag konflikten i København, er udenlandske statsborgere.

Artiklens øverste billede
Banden Loyal to Familia er en af de bander, som for tiden kæmper om "territorier" i København. Foto: Jesper Mortensen/Polfoto

Knap hver tredje - 30 pct. - af de bandemedlemmer, som er skyld i den nuværende bandekonflikt på Nørrebro og andre steder i København - er personer med udenlandsk statsborgerskab.

Det skriver Berlingske, som har kigget i Nationalt Efterforskningscenter under Rigspoltiets database over bandemedlemmer. En database, som indeholder navnene på omkring 1.300 bandemedlemmer.

Tallene viser, at der er en større andel af udlændinge, som deltager i den aktuelle konflikt, end der helt generelt er, når man kigger på medlemmer af rocker- og gadebander i Danmark. Og den høje andel af bandemedlemmer med udenlandsk pas får politikerne til nærmest at falde over hinanden for at få de kriminelle udlændinge udvist.

»Min holdning er meget klar: Kriminelle udenlandske bandemedlemmer har intet at gøre i Danmark og skal derfor så vidt muligt udvises af landet. Det vil jeg som landets justitsminister arbejde hårdt for at sikre. Regeringen har allerede som led i Bandepakke III nedsat en arbejdsgruppe, som inden udgangen af september skal have undersøgt alle tænkelige måder for, hvordan vi kan få de her typer ud af Danmark,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Berlingske.

Folketinget vil på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger begynde behandlingen af eventuelle ændringer inden årets udgang.

Som reglerne er i dag, kan der gives såkaldte "betingede udvisninger" eller "gule kort" i udvisningssager. Begår udlændingen, der er udvist betinget, ny kriminalitet i en prøveperiode på to år, vil den nye kriminalitet indgå ved en ny vurdering.

Vi har svært ved at se, hvorfor mennesker, der eksempelvis er dybt involveret i bandekonflikter, skal kunne få flere gule kort, så de fortsat kan være i Danmark.

Trine Bramsen (S), retsordfører

»Vi har svært ved at se, hvorfor mennesker, der eksempelvis er dybt involveret i bandekonflikter, skal kunne få flere gule kort, så de fortsat kan være i Danmark. Der må gives en udvisning med det samme, og ikke den her mellemvej,« siger retsordfører Trine Bramsen (S) til Jyllands-Posten.

Også Venstre har udtrykt et ønske om at få flere udvist, men på grund af Danmarks tilslutning til internationale konventioner som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det i visse tilfælde vanskeligt at udvise kriminelle udlændinge til deres hjemlande.

Det er f.eks. set i sagen om et ledende medlem i banden Loyal to Familia, som på trods af flere voldsdomme endnu ikke er udvist til Pakistan, hvor han kommer fra.

»Der er da ikke noget, de fleste hellere vil, end at give ham 10 tæer bagi til Pakistan,« sagde justitsminister Søren Pape Poulsen tidligere i august på et pressemøde.

Men selv om anklagemyndigheden flere gange har forsøgt at få ham udvist, har de internationale konventioner vist sig at sætte en stopper for anstrengelserne. Konventionerne beskytter nemlig i meget vid udstrækning individer, også selv om de er kriminelle.

Til Berlingske siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen, at det er »en vanvittig høj andel«, at 30 pct. af bandemedlemmerne er udlændinge. Også DF ønsker, at der bliver givet færre betingede udvisninger.

»Når man bliver udvist, så skal man udvises med det samme,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.