Køge har succes med exit-program for bandemedlemmer

Ved en konference i Chicago har Køge Kommune vundet en hæderspris for et exit-program for bandemedlemmer.

Artiklens øverste billede
I Køge Kommune har man haft succes med at løse bandeproblemer. Foto: Mogens Flindt

Med et særligt exit-program har man i Køge hjulpet ni bandemedlemmer ud af rocker- og bandemiljøet siden 2013. Tre mere er lige nu i gang med programmet.

Den præstation ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, og derfor har kommunen nu vundet en international hæderspris for "Superior Accomplishments in Gang Interventio" ved en konference i Chicago i sidste uge.

Exit-programmet blev indført i Køge, da man tilbage i 2013 oplevede de samme problemer med bandekonflikter og skyderier, som man gør i København lige nu. I Køge var det banderne Black Cobra og Bandidos, der var i konflikt. Det skriver TV2 Lorry.

Køge Kommune oprettede en afdeling til at tage sig af problemerne og ansatte specialkonsulent Stine Lukowski. Hun skulle være ansvarlig for et exit-program og fungere som kontaktperson for bandemedlemmerne.

Hun er ikke i tvivl om, hvad det vigtigste er, når banderne skal opløses og medlemmerne skal hjælpes videre.

»Det vigtigste er uden tvivl et godt samarbejde mellem kommunen, kriminalforsorgen og politiet," siger Stine Lukowski, der også mener, at det er afgørende ved bandekonflikten i København.

På baggrund af sit speciale i socialt arbejde opbyggede hun sammen med sin tidligere specialemakker et program til at hjælpe de unge ud af bandeproblemerne.

»Vores model er meget metodisk. Det vil sige, at vi bruger lang tid på at analysere, hvad den enkelte har brug for. For hver borger, er der et behov og et program," fortæller Stine Lukowski.

Derudover mener Stine Lukowski, at et godt resultat kræver dedikation og tid fra konsulenterne.

»Vi konsulenter skal have en kalender, hvor vi kan hjælpe nu og her. Ringer der en og har brug for hjælp, skal han ikke først have en tid om 14 dage. Det er vigtigt at vi skaber tillid,« forklarer hun.

Stine Lukowski har ikke kun hjulpet dem, der ønskede at deltage i exit-programmet. Hun har også hjulpet aktive bandemedlemmer i job, som så efterfølgende har taget afstand til bandemiljøet.

»Jeg var ude og blev kendt i de kriminelle miljøer. Her fortalte jeg om kommunens tiltag og skabte tillid til bandemedlemmerne. Så efterhånden begyndte de at opsøge mig, fordi de kendte nogen, som havde fået hjælp hos os,« forklarer hun.

Psykologhjælp, fjernelse af tatoveringer og en læreplads er nogen af de ting, som bandemedlemmerne har fået hjælp til. Men ifølge Stine Lukowski hjælper exit-programmet helt grundlæggende deltagerne med at få organiseret en dagligdag, der fungerer.

»Når tidligere bandemedlemmer eller deres koner ringer tilbage igen og igen, fordi de har tillid til os - personer der ellers ingen tillid har haft til systemet - det er den vigtigste pris vi kan vinde,« fortæller Stine Lukowski.

Ifølge Stine Lukowski er programmet ikke særlig dyrt, for når bandemedlemmerne kommer i arbejde, er de ikke længere en udgift for samfundet.

På Rådhuset i Køge sidder en stolt borgmester, der er glad for, at man i kommunen har kunnet hjælpe de tidligere bandemedlemmer.

»Det er en velfortjent pris til det team, som vi havde til at lede projektet,« siger Køges borgmester Flemming Christensen til TV2 Lorry.

Konferencen, hvor Køge Kommune fik overrakt prisen, blev arrangeret af National Gang Crime Research Center.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.