Par søger rugemor: Vi bliver gjort til kriminelle i Danmark, så vi tager gerne til Sverige

Nicolai og Martin K. Rimvall har i mange år drømt om at blive forældre. En ny virksomhed i Sverige kan hjælpe dem med at finde den rigtige rugemor.

Artiklens øverste billede
Nicolai og Martin K. Rimvall har længe drømt om at blive forældre. Nu søger de til Sverige for at få kontakt med en rugemor. Privat foto.

På en forårsdag tidligere i år drog ægteparret Nicolai og Martin K. Rimvall over Øresundsbroen med en drøm om at finde en rugemor og få et barn. For i Sverige blev det sidste år lovligt at bruge en rugemor i udlandet.

I Danmark er det ulovligt at betale en rugemor både i og udenfor landet. Det er desuden ulovligt at kontakte en rugemor i udlandet, mens man har fødderne på dansk jord. Så Nicolai og Martin K. Rimvall aftalte et møde med den nyopstartede virksomhed Tammuz Nordic Surrogacy i Malmø, som formidler kontakt mellem barnløse og rugemødre i USA.

»Vi bliver gjort til kriminelle i Danmark, så vi tager gerne til Sverige. For os er en rugemor den eneste mulighed, hvis vi skal have et barn,« fortæller 28-årige Nicolai K. Rimvall, der har drømt om at blive far, siden han var i starten af tyverne.

Parret her er langt fra de eneste danskere, der søger en rugemor. Det forklarer Mikkel Raahede, Tammuz Nordic Surrogacy afdelingsleder i Malmø og formand for den danske organisation DARE, der kæmper for retten til rugemødre i Danmark.

»Antallet af danskere, der benytter en rugemor, er stigende. Bare i 2017 er der hver måned kommet to til tre børn hjem til Danmark født af en rugemor i udlandet. Og det er bare dem, jeg kender til. Der er uden tvivl flere,« fortæller Mikkel Raahede.

75 procent af de, der opsøger Mikkel Raahede med ønsket om at finde en rugemor, er heteroseksuelle. De sidste 25 procent er homoseksuelle mænd.

Nicolai og Martin K. Rimvall har også undersøgt adoption. De kom hurtigt frem til, at det ikke er vejen for dem. Sydafrika er det eneste land, der vil bortadoptere til homoseksuelle, og mulighederne er generelt begrænsede, når det er to mænd som ansøger, fortæller parret.

En rugemor er derfor, som Nicolai og Martin K. Rimvall ser det, den eneste mulighed. Derfor forstår de ikke, hvorfor de skal gøres kriminelle, fordi de ønsker at skabe familie sammen.

»Det er ærgerligt, at man vender noget der kan være positivt for alle involverede parter til noget kriminelt,« lyder det fra Nicolai K. Rimvall.

Man bør i stedet lovliggøre rugemødre i Danmark, for at skabe sikre forhold for både forældre og rugemødre, mener parret. De følte sig rådvilde, før de hørte om muligheden i Sverige.

»Helt grundlæggende kan en sådan virksomhed give os tryghed i at alle parter bliver tilgodeset og sikre, at der bliver passet godt på både ægdonor, rugemor og os selv« fortæller 29-årige Martin K. Rimvall, der arbejder som læge.

Han håber, at virksomheden kan hjælpe dem med at finde en god rugemor og få styr på det juridiske papirarbejde, det kræver for at få barnet med ind i Danmark efter fødslen.

Mikkel Raahede, som har arbejdet med emnet i 12 år, forklarer, at det stadig er ulovligt at bruge en rugemor i Sverige. Men ifølge ham kan virksomheden hjælpe parrene med at sikre sig en god oplevelse med nøje udvalgte rugemødre i USA eller Ukraine. Alle rugemødre har eksempelvis fået de børn, som de skulle have.

Men en rugemor og servicen hos den svenske virksomhed koster. Da Nicolai og Martin K. Rimvall kørte hjem fra Malmø, var de håbefulde, men også nervøse for, hvor langt tid der kan gå, før de står med deres barn i armene. Et barn fra en rugemor koster omkring en million. Penge som parret ikke har lige nu.

»Vi lægger penge til side hver måned. Men realistisk set kommer der nok til at gå tre til fire år mere, før vi har et barn,« fortæller Martin K. Rimvall.

Ægteparrets drøm vokser nu i takt med opsparringen. De har besluttet at bruge Tammuz, så nu er det kun det økonomiske, der holder dem tilbage fra at underskrive en kontrakt med virksomheden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.