Den første skole i Danmark har indført skemafri undervisning
Skoleforsker er positiv, men advarer om at det kan gå ud over ressourcesvage elever.
Madpakken er smurt, skoletasken er fundet frem fra skabet, og de nye bøger er bundet ind.
Over hele Danmark har skoleklokken igen ringet ind, og sommerferien er slut. Et nyt skoleår er startet, og landets folkeskoleelever kan igen se frem til at skulle undervises i dansk, matematik og samfundsfag.
Men sådan ser det ikke ud for eleverne på Sønderskov-Skolen i Sønderborg. Her har man besluttet, at skolen fremover skal være skemafri. I stedet for de traditionelle fag vil eleverne fremover blive undervist ud fra 'LEAPS-modellen', som står for 'Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science'.
Helt konkret vil det sige, at undervisningen fremover vil foregå som tværfaglige projekter, hvor eleverne skal bruge deres viden til at løse virkelige problemstillinger.
»Undervisningen og læringen skal tages fra bøgerne og bringes ud i virkeligheden,« lyder det fra skoleleder Rasmus Andreassen.
En del af tanken bag projektet, er også, at man ved at lade eleverne arbejde med autentiske projekter, kan få motiveret dem til at give den en ekstra skalle. Rasmus Andreassen fortæller, at han førhen har set for mange eksempler på elever, der synes, at det er kedeligt at gå i skole. Derfor håber man, at man ved at inkludere udefrakommende aktører, kan komme skoletrætheden lidt til livs.
»Du skal ikke 'bare' vise din opgave til en lærer, der kommer rent faktisk en ingeniør fra Danfoss eller lignende, som er med undervejs. Det skal være projekter, som er vedkommende overfor vores elever. Det må ikke være noget opfundet og højtragende, som vores elever ikke kan identificere sig med,« lyder det fra skoleleder Rasmus Anderassen.
Ønsket med forsøget er at skabe en mere tidssvarende undervisning, som matcher den virkelighed, eleverne vil komme ud i. Her menes, at der skal være mindre fokus på det enkelte fag, men mere fokus på hvordan fagets læring kan indgå i en større sammenhæng. På skolen ønsker de at ruste eleverne til mødet med et fremtidigt videre uddannelsessystem og et arbejdsmarked, hvor folk i højere og højere grad arbejder på kryds og tværs af faglighed og brancher.
Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen støtter ideen, men han mener også, at man skal passe på med at afskrive de traditionelle fag. Han mener, at én af folkeskolens forcer netop er, at vi underviser i nogle forskellige fag, som hver især har deres egne metoder og styrker - netop dét er noget »vi skal stå på og holde fast ved«.
»Betydningen af 1. og 2. verdenskrig forsvinder ikke, fordi der sker en masse i fremtiden. Der ligger noget vigtig læring i det fortsat, og det vil der også gøre i fremtiden. Man skal passe på med at se så meget fremad, at man glemmer at se bagud,« siger Andreas Rasch-Christensen.
Rasmus Anderassen forklarer, at eleverne selvfølgelig skal undervises i de samme ting, som eleverne på andre skoler bliver. Men måden hvorpå de bliver det, vil fremover være en smule anderledes.
»Læringen skal sættes i en kontekst. Det skal ikke være abstrakt, fragmenteret, hist og pist læring. Det hele skal hænge sammen.«
Derfor vil undervisningen fremover foregå på projektbasis, hvor eleverne vil blive mødt med forskellige problemer fra den virkelige verden, som de så skal forsøge at komme med løsninger på. Her forsøger man at tage den tekstbogs-læring, som eleverne får, og sætte den ind i en større kontekst.
Andreas Rasch-Christensen siger, at det er vigtigt, at man i forbindelse med en projektbaseret ordning som denne er ekstra opmærksom på de mere ressourcesvage elever, da de ellers kan blive tabt.
»Sådan en type organisering understøtter jo som udgangspunkt de ressourcestærke elever. Så det er vigtigt at have de mere ressourcesvage elever i mente, der kan have brug for mere støtte og nogle fastere rammer.«
I dag blev de nye 1., 4. og 7.-klasser de første, som skulle prøve kræfter med den nye undervisning.
En af de elever er Ida Brunnenberger, som i dag er startet i 7. klasse på Sønderskov-Skolen. Hun fortæller, at hun glæder sig til at prøve den nye undervisningsform, og at eleverne i hendes klasse generelt ser frem til det.
»Det er spændende, at vi skal til at undervises på den her måde. Jeg tror, det bliver helt vildt sjovt at skulle arbejde med ting udenfor klasseværelset,« lyder det fra Ida.