Peter Madsen aflyste torsdag aften planlagt ubådstur over sms

Ubåden "Nautilus" skulle efter planen have været vist frem på Bornholm fredag klokken 14.00.

Lørdag morgen er der fortsat mange spørgsmål, der presser sig på i sagen om ubåden "UC3 Nautilus", der befinder sig på bunden af Køge bugt, den kvindelige svenske journalist, som fortsat er forsvundet, og ubådskaptajnen Peter Madsen, som er blevet sigtet for drab.

Flere personer, der fortæller, at de er en del af ubådens besætning, har siden ubåden sank forklaret, at de efter planen fredag skulle have sejlet til Bornholm med Peter Madsen i "UC3 Nautilus", som skulle vises frem klokken 14.00.

Af ukendte årsager valgte Peter Madsen dog at aflyse den tur torsdag aften.

Det fortæller bl.a. Christoffer Meyer, som har været med til at bygge ubåden og er en god ven af Peter Madsen. Han talte sidste gang med Peter Madsen torsdag klokken 19.30, hvor han blev informeret om, at turen var aflyst.

På det tidspunkt nævnte Peter Madsen ifølge Christoffer Meyer ikke et ord om, at han var på vej ud i ubåden med en journalist.

Også en unavngiven mand fortæller til den svenske avis Expressen, at han skulle have været med på den planlagte tur til Bornholm.

»Men så fik jeg en sms i går aftes (torsdag, red.), at den var aflyst,« forklarer manden, som ifølge avisen har kendt ubådsejeren Peter Madsen siden 2008 og selv har en fortid i Søværnet.

Sms'en tikkede ifølge Expressen ind på et tidspunkt, hvor Peter Madsen ifølge eget udsagn allerede havde sat den svenske journalist af ved Refshaleøen.

Ifølge manden, som Expressen mødte uden for Peter Madsens hangar og værksted på Refshaleøen fredag, sendte han en sms tilbage til Peter Madsen, hvori han spurgte, hvorfor turen blev aflyst. Sms'en blev dog aldrig besvaret, lyder det fra manden.

Det var den kvindelige journalists kæreste, som alarmerede myndighederne. Klokken 03.39 natten til fredag kontaktede søredningstjenesten på baggrund af kærestens henvendelse Københavns Politi, og der blev iværksat en større eftersøgning.

Klokken 10.30 fredag formiddag blev ubåden set ved Drogden Fyr i Køge Bugt. Der blev skabt radiokontakt, og ubåden satte kurs mod havn.

Ubåden nåede imidlertid ikke i land. Kort før klokken 11.00 sank den pludseligt, og ejeren, Peter Madsen, blev reddet op på en privat båd, der sejlede ham i land.

Fredag aften meddelte Københavns Politi, at Peter Madsen var blevet sigtet for drabet på den forsvunde svenske journalist.

Han nægter sig skyldig i drab og fastholder, at han satte den svenske journalist af på Refshaleøen nær restauranten "Halvandet" omkring kl. 22.30 torsdag aften.

Peter Madsen vil i løbet af lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. I løbet af lørdag forventes det også, at dykkere vil kunne få adgang til ubåden, der ligger omkring syv meter nede på bunden af Køge Bugt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.