*

Indland

Danske Handicaporganisationer frygter besparelser hos DR

Handicaporganisation er bekymret for, besparelser hos DR vil lande på eksempelvis tekstning til hørehæmmede.

Næste år skal der indgås et nyt medieforlig, og flere politikere har allerede luftet, at de ønsker besparelser hos DR.

Det vækker bekymring hos Danske Handicaporganisationer.

Et nemt sted at spare frygter organisationens formand, Thorkild Olesen, nemlig vil være på DR's hjælpetjenester til handicappede.

- Noget af det, som Danmarks Radio gør rigtig godt for tiden, er at lave tilgængelighed for mennesker med handicap.

- Og vi er bekymret for at ved en spareøvelse, så vil det være noget af det første som ryger, siger han.

DR tilbyder blandt andet tegnsprogstolkning og oplæsning af undertekster til døve og blinde og svagsynede.

Det er vigtigt, at folk med et handicap også kan følge med i, hvad der foregår i fjernsynet, understreger formanden.

- Det er lige så vigtigt for os, der har et handicap, som for alle mulige andre at vide, hvad der foregår i verden omkring os.

- Det er vigtigt for, at vi kan deltage i demokratiet, og for, at vi kan være inkluderet i et samfund, at vi også har en mulighed for at følge med i medierne, siger Thorkild Olesen.

Dansk Folkeparti har foreslået at skære 25 procent af DR's budget svarende til omkring 900 millioner kroner.

Derudover ser partiet gerne, at licensen bliver afskaffet, og pengene i stedet skal findes på finansloven.

Danske Handicaporganisationer er ikke alene om at frygte besparelser hos landets leverandør af public service-indhold.

Producentforeningen, en brancheforening af indholdsproducenter, er også skeptisk ved en udsigt til besparelser.

- Hvis man skærer 25 procent af DR, så sætter man det danske indhold under et endnu større pres, sagde direktør i Producentforeningen Klaus Hansen onsdag.

I alt har DR fem hjælpetjenester, som er undertekster, tegnsprogstolkning, synstolkning, oplæste undertekster og en tjeneste, der tilbyder nyheder til svage læsere.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Debat: ”Julehilsen til Grønland”
Niels-Jørn Jakobsen, Viborg
DR’s traditionsrige ”Julehilsen til Grønland” sendes i år for 85. gang, og som sædvanlig ved jeg af erfaring, at mange grønlændere og danskere, især de af os, som har arbejds- og/eller familiemæssige relationer til den store ø deroppe i nord, ser frem til denne juleoplevelse, der trækker på følelserne.
Debat: Rens radioen for overflødig støj, DR
Ole H. Mikkelsen, ingeniør, Birkerød
Er det nødvendigt, at DR’s interview og reportager skal optages på Folketingets trapper, på jernbanestationer, i forsamlingshuse eller tilsvarende steder, hvor der er mange snakkende mennesker og anden ”støj”?
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her